Sådan har du aldrig lyttet til nytårstalen før: Her kan du hente plader til nytårsbingo

Af: Mie M.B

|

27/12/2023

Nyheder
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Hvis du endnu ikke har prøvet denne sjove leg kl.18 nytårsaften, så er det på høje tid

Lige nu læser andre også

Hvert år følger faste traditioner, og særligt denne selskabsleg vinder stadig større popularitet når klokken slår 18 d.31. December. Vores dronning dukker frem på skærmen og giver sin årlige tale om året der gik, både med opture såvel som nedture. Selvom dronningen har meget godt på hjerte, kan det ind imellem være svært at samle opmærksomheden om det, hun rent faktisk siger. Men med denne sjove og festlige selskabsleg kan du gøre nytårstalen til en del af underholdningen: Nytårsbingo!

Nytårsbingo, eller dronningebingo, er en leg på ord, hvor man vælger en plade (enten en man selv laver eller en man kan hente fra Nytårstalebingo) og så ellers spidser øre i løbet af talen. Når et ord fra pladen bliver nævnt i talen, må den krydses af. Herefter gælder det om at få så mange rigtige som muligt og måske i sidste ende endda at få bingo banko! Der er flere fordele ved denne leg. Vi lister her et par:

  1. Man lytter bedre efter

  2. Man kombinerer borgerlig pligt med lidt sjov og spas

  3. Man kan vinde en præmie (hvis altså arrangøren af legen har husket det)

  4. Man husker talen bedre bagefter

Der er nogle få regler, når man spiller nytårsbingo. Det er tilladt at bøje ordene, som eks. virus/virussen. Håb/håber. Kronprinsen/Kronprins osv. Hvis du laver din egen plade, skal det midterste felt altid være ‘Gud bevare Danmark’. Det kan være en ide at lade pladerne gå rundt, så det er en andens plade man tjekker - det er umuligt at tjekke for snyd efter talen er afholdt.

Spil enten en række, få hele pladen fuld eller opnå flest rigtige - det vigtigste er, at man har det sjovt.

Rigtig god fornøjelse og godt nytår!

Anbefalet til dig