Der er få ting om sommeren der er værre end en hveps, det skulle da lige være flere hvepse.
De summer igennem og forstyrrer hos mange mennesker freden hjemme i haven omkring havebordet eller på caféerne.
På trods af, at de er meget udskældte, især for deres onde brod, der kan gøre så umådeligt ondt, er hvepse værdifulde bestøvere og de spiller en afgørende rolle i økosystemet.
Så når man skal håndtere dem, bør pesticider virkelig være den sidste udvej.
Uden hvepse, kunne verden blive overrendt af edderkopper og insekter.
Ifølge Natural History Museum, fanger hvepse i Storbritannien, anslået fjorten millioner kilo insektføde, såsom larver og grønfluer, hver sommer. Det skriver Express.
Selvom dette ikke betyder, at du absolut skal nyde hvepsenes selskab, så er der her en række effektive metoder, hvorpå du kan slippe af med dem uden at slå dem ihjel.
For at hjælpe med at gøre din tid udenfor sjovere om sommeren, har The Greenhouse People delt et par tips til at holde hvepsene væk.
Dæk maden til
Mad er en populær attraktion for hvepse, så en god måde, at afskrække dem fra, at nærme sig på er, at blokere enhver adgang de har til det.
The Greenhouse people skrev:
“Hvepse sender en spejder ud, når de søger efter mad og vil så gøre resten af kolonien opmærksomme på det, når de opfanger en lugt.”
“Så sørg for, at holde låg på enhver Tupperware når du spiser udendørs, for at blokere lugten og forhindre en sværm af hvepse i, at komme din vej.”
Brug citronella stearinlys
Citronellaolie er en æterisk olie, fremstillet ved destillation af den asiatiske græsplante i Cymbopogon-slægten.
Det er et naturligt insektmiddel på grund af sin meget potente citrus lignende duft, som adskiller sig meget fra sin foretrukne blomsterduft.
Citronella virker ved at maskere de dufte, hvepsene finder attraktive, hvilket gør det langt sværere for dem, at finde en vært.
Citronella stearinlys virker meget mere effektivt end olier og spray. De sidste to, skal nemlig anvendes op til flere gange på en dag, for virkelig at holde hvepsene væk.
Bordopdækning
Det ser naturligvis, altid flot og indbydende ud med et pænt opdækket bord med blomster på.
Hvis man skal spise udendørs, er det dog en rigtig god idé, at sørge for, at undgå planter, der vil tiltrække den ubudne gæst - hvepsen.
Undgå blomstrende planter, der producerer nektar og vælg i stedet kendte afskrækkende midler som stiklinger af malurt eller eukalyptus.
Dyrk dine egne urter
Ligesom Citronella er urtedufte også kraftige insektmidler.
Ved at dyrke dine egne krydderurter, vil du ikke kun være i stand til naturligt at afværge skadedyrene, men du vil også have mere pynt og lækre krydderier til rådighed.
The Greenhouse People anbefaler, at dyrke mynte, salvie, timian, citrongræs og rosmarin, disse er ikke blot gode kulinariske urter at have, men de stærkt lugtende olier fra disse planter, fungerer som et naturligt hvepse middel.
Du kan placere potterne med krydderurter i området omkring terrassen.
Spray æteriske olier
Forståeligt nok, kan dyrkning af urter virke både tidskrævende eller ikke så ligetil for dem med knap så grønne fingre, men det er der råd for.
Æteriske olier fungerer lige så godt til, at afskrække hvepsene, der skal dog sprøjtes ofte.
The Greenhouse People anbefaler især pebermynte, da dens duft ikke blot er mest potent, men også er en behageligt lugt for dem der skal opholde sig i den.
Du kan blande et par dråber af den æteriske olie, lidt opvaskemiddel med vand og så sprøjte på det ønskede område.
Server agurk
Ikke alene er agurk en perfekt tilføjelse til enhver sommersalat, men ifølge The Green House People, har dens surhedsgrad frastødende egenskaber, som hvepsene afskyr.
Det anbefales at placere tykke skiver agurk på en aluminiumsbakke.
Dette siges, at skabe en kemisk reaktion, der ikke kan lugtes af mennesker, men som er kraftig nok til at hvepsene flygter fra området.
Lav et gør det selv hvepse lokkemiddel
Hvis alt andet, mod forventning, skulle fejle, kan du altid prøve at lokke hvepsene væk fra hvor du sidder.
Som ivrige, søde, nektar drikkere, elsker hvepse alt sødt.
For at lokke dem væk, skal du efterlade noget syltetøj, en sodavand eller en moden frugt, som de kan hænge ud på.
Sørg så bare for, at placere fælden langt væk, ellers kan du ved et uheld ende med, at lokke hvepsene til i stedet for.