Sådan tilpasser du dig (og din virksomhed) til teknologiens guldalder

Nyheder
Foto: Shutterstock
Danske virksomheder har det godt i øjeblikket.

Lige nu læser andre også

 

Med uanede eksportmuligheder, og automatiseringsindustrien i fuld fart fremad er der ny spændende markeder på vej. Men det betyder samtidig også at der er udfordringer vi er nødt til at være forberedt på. 

For at vi fortsat skal kunne være konkurrencedygtige, er det vigtigt at vi i højere grad arbejder mere effektivt. Det er svært at lave flere timer i døgnet, så vi bliver nødt til at få mere ud af de timer der er til rådighed. En af de måder vi kan gøre dette på, er ved at benytte mere automatisering i vores virksomheder – hvad enten man har en produktionsvirksomhed eller en vidensbaseret virksomhed. 

 

Skal en svejser nu kunne programmere?!

Et af de steder hvor virksomheder har sværest ved at tilpasse sig, er når det kommer til de ansatte og deres kvalifikationer. Det er ikke nødvendigvis nok at være god til sit fag. Man bliver nødt til at efteruddanne sig, og muligvis også blive klogere på hvordan man programmerer – eller i hvert fald hvordan man tænker som en programmør. Det kan hjælpe med at fejlsøge på en automatisk produktionslinje, programmere maskiner og komme med smarte løsninger på problemer. Mange er bange for at robotterne overtager deres jobs, men det kan hjælpe at se det på en anden måde. Ganske givet vil nogle jobs blive gjort overflødige – men det betyder ikke at mennesker bliver overflødiggjort. Vi skal blot blive bedre til at se på en ny verden, og dygtiggøre os indenfor nogle andre kategorier end hidtil. Som virksomhed er det derfor en god idé at tilbyde dine medarbejdere kurser og undervisning indenfor disse kategorier, både så de fortsat kan være et aktiv for virksomheden, men også så de føler sig inkluderet i processen. 

Hvordan sælger jeg robotterne til mine ansatte?

Som nævnt, er folk ofte påpasselige når det kommer til robotter. For at få dem solgt ordentligt ind til de ansatte, er det vigtigt at fokusere på de problemer de løser – frem for de folk de erstatter. Hvis du spørger en flyttemand, er han nok ret taknemlig for at trappesækkevognen blev opfundet. Mindst lige så glad som revisoren er for regnemaskinen. Robotter kan hjælpe de ansatte og din virksomhed på samme tid – og det er vigtigt at gøre folk opmærksomme på dette. 

Hvis du får robotter der direkte overflødiggør dit personale, er det vigtigt at du sørger for at opkvalificere de ansatte, og giver dem andre arbejdsopgaver. Hvis først dine ansatte ser at nogle mister jobbet, vil det være en svær kamp at vinde. Så sørg for at finde plads til så mange ansatte som muligt i den ”nye” organisation – og behold helst alle sammen. Sørg derudover for at de føler sig involverede i processen. Her taler vi ikke om at de skal være med i indkøbsprocessen, men snarere at de får en klar forståelse for hvorfor robotten implementeres, og hvordan de kan hjælpe dem. Lær dem op i maskineriet, og sørg for at alle kender udstyret og føler sig tryg. Folk er bange for det ukendte, så jo mere de ved – jo bedre bliver overgangen. Der vil med stor sandsynlighed også være et par stykker iblandt de ansatte der ser robotterne som en god ting. De vil være med til at tale dem op, og vil ligeledes lette overgangen. 



 

Anbefalet til dig