Mediagroup Danmark og Nyheder24 har base i skønne lokaler på Horsensvej i Vejle. Herfra drives flere lokale nyhedssider sammen med en række nichesider, f.eks. Vejle24, BogMarkedet, DenOffentlige og Esportsmagasinet.
I huset sidder flere journalister og arbejder med indhold, men lige nu mangler de en entusiatisk sælger, der har lyst til at lægge energi ind i at skabe omsætning på siderne. Besøgstallene er stigende for de fleste af vores sider, men vi har indtil dags dato ikke arbejdet med dedikerede annonceindtægter. Det vil vi gerne eksperimentere med.
Vi tilbyder derfor en stilling, der i første omgang er provisionsbaseret, men for den rette sagtens kan blive med fast grundløn plus bonus. Vi skal have eksperimenteret med salg på flere af vores sider, og du skal være med til at identificere de rette muligheder og lægge en salgsstrategi for, hvordan vi på bedste måde udnytter de muligheder, vores forskellige sider giver os.
Om du arbejder 10 eller 50 timer om ugen er helt op til dig, det vigtige er, at du sammen med ledelsen er med til at undersøge, hvordan vi kan øge omsætningen på vores hjemmesider.
Vores portefølje inkluderer også lokale sider i Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding, Horsens og Esbjerg. Hvis du har kontakter i en eller flere af disse byer, så er det klart en fordel.
Vi tør godt tage chancen med en ung og uprøvet sælger. Erfaring med salg er selvfølgelig en fordel, men din indstilling er langt vigtigere end din erfaring.
Skriv til rikki@mgdk.dk hvis du har interesse i at snakke videre.