Nu er der snart glædeligt gensyn med Amanda, Otilia, hr. Weyse og de mange andre karakterer i 'Badehotellet'.
I den tiende og sidste sæson er året 1946 - lidt over et år efter afslutningen på 2. verdenskrig. På trods af dette er alt ikke lutter lagkage på Andersens Badehotel.
Det afslører forfatterne, Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, i en netop udgivet pressemeddelelse fra TV 2.
“Den tyske besættelse er fortid, og gæsterne ankommer fulde af optimisme og lyst til at vende tilbage til den ubekymrede tid før krigen. Men alle skår er ikke klinkede, og pludselig befinder det lille hotel sig i et skæbneår, hvor gæster og ansatte er nødt til at stå sammen, hvis ikke det, de holder allermest af, skal gå tabt,” udtaler forfatterparret.
I den sidste sæson af 'Badehotellet' er der i alt ni afsnit, og det første bliver sendt søndag 3. marts på TV 2 Play og søndag 10. marts på TV 2.
Få det første smugkig
Hvis du ikke kan vente, kan du allerede nu få en forsmag på, hvad der venter her.