Sæt kryds i kalenderen: Sker for første gang i 800 år

09/12/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Inden længe vil der være et helt særligt fænomen på nattehimlen

Mest læste i dag

Den 21. december bør du sætte kryds i kalenderen, for der kan du nemlig få et yderst sjældent syn, at se. Et møde mellem de to planeter, Jupiter og Saturn, vil skabe et helt særligt lys. De to gasplaneter er nemlig i såkaldt “konjuktion”, hvilket betyder, at de to planeter er et sted i deres baner rundt om solen, hvor de står i lige linje med hinanden, når man ser dem fra Jorden. Det skriver DR

Det vil derfor se ud som om, at de to er ét objekt på himlen, som om de er smeltet sammen. Ser vi derimod solsystemet fra en anden side, vil man kunne se, at de to planeter er millioner af kilometer væk fra hinanden. Men fra vores vinkel her på Jorden, vil det altså se ud som om, at de to er én. Det forklarer Cecilie Sand Nørholm, som er astrofysiker på Planetarium i København til DR. 

Vil kunne ses med det blotte øje

For os på Jorden vil det ligne en stor stjerne, men vi vil altså med det blotte øje kunne se de to planeters møde i deres baner. Faktisk sker den konjunktion omkring hvert 20. år, men Jupiter og Saturn har ikke været så tætte på hinanden, siden år 1623. Dengang kunne vi dog ikke se lyset fra jorden, da de to var for tæt på Solen - når man altså så det fra Jorden. Derfor skal vi tilbage til år 1226, som var sidste gang, at fænomenet kunne ses af mennesker. Altså er det for første gang i omtrent 800 år, at fænomenet kan ses på himlen.

Allerede i dagene op til den 21. december vil vi kunne se, at de to planeter nærmer sig hinanden, fortæller Cecilie Sand Nørholm. 

Misser du det denne gang, går der er en god rum tid, før du igen vil få chancen for at se fænomenet.

“Næste gang de to planeter er i så tæt konjuktion bliver i år 2080,” fortæller Cecilie Sand Nørholm.

Hvis vejret er klart den 21. December, så bør du gå ud tidligt på aftenen for at få det bedste glimt af dem - planeterne går nemlig “ned” allerede omkring kl.18.00. Du skal kigge mod syd-sydvest for at få øje på dem. 

Når man kigger, skal man lede efter en stjerne som ikke blinker - for så er det nemlig ikke en stjerne, men derimod en planet, forklarer Cecilie Sand Nørholm. 

Hun anbefaler også, at man eventuelt tager en kikkert med ud, for at få det bedste kig af planeterne.

 

Anbefalet til dig