Salater solgt i Meny- og Spar-butikker mm. tilbagekaldes: Kan være farlige at spise

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er gjort et chokerende fund i salaterne.

Lige nu læser andre også

Salater, der er solgt i hele landet, bliver nu tilbagekaldt.

Det sker, da der er fundet listeria-bakterier i salaterne.

Sådan skriver Ekstra Bladet via Delicate, der er producenten bag salaterne.

Info om salaterne samt hvad du skal gøre

Det drejer sig om tre slags Gestus salater. Her er der tale om blomkålssalat med mandler, spidskålssalat og blomkålssalat med bulgur.

Samtlige af disse salater har sidste anvendelsesdato, mandag, tirsdag eller onsdag.

De er solgt i Dagrofa-butikker over hele landet, hvilket vil sige, at de er solgt i Meny, Spar Letkøb og Min Købmand.

Opfordringen fra producenten lyder på, at man enten smider salaten ud eller returnerer den til forretningen, hvor man har købt den.

Kan potentielt være livsfarligt

Listeria, som salaterne indeholder, er en fødevarebåren bakterie. Den findes i mange forskellige rå og let forarbejdede fødevarer.

Bakterien kan gøre dig syg i form af feber, hovedpine, influenzalignende symptomer og diarré.

De fleste vil på et eller andet tidspunkt blive smittet med bakterien, men det er ikke specielt mange, der vil blive syge på grund af den.

Nogle mennesker har risiko for værre symptomer, som for eksempel blodforgiftning, og kan i sidste ende dø af sygdommen. 

Ældre, gravide og diabetikere er blandt dem, der har en øget risiko for de værre symptomer.

Symptomerne viser sig typisk et par uger efter man rent faktisk er blevet smittet.

Anbefalet til dig