Sarah Grünewald bryder tavsheden: Åbner op om stor sorg

27/11/2020

Sarah Steenfeldt

Sarah Grünewald er vært på Vild med dans, som du kan se på TV 2 og TV 2 Play. Foto: Magnus Eckstrøm/TV 2
“Det var ret overvældende for mig”.

Mest læste i dag

Onsdag aften postede TV 2 værten et billede på sin Instagram-profil, hvor hun fortalte at hendes storebror Kai var gået bort. 

“For 3 uger siden kyssede jeg dig farvel i Tyskland, velvidende at det var sidste gang jeg så dig! D.10/11 blev himlen så den fineste stjerne rigere. Jeg vil lukke øjnene indimellem og stadig slingre ned af Vesterbro med dig i dine lange arme. Jeg vil mindes dit grin og dit høje humør, og så vil du altid være lige dér. I det blik, vores blik, som var så smukt at få inden jeg sagde farvel til dig! TAK for det!!!! Tak for dig.Vidunderlige far, ægtemand, bror, ven, søn... aller fineste storebror Kai. Til vi ses igen. Din lil’søster,” sådan lød teksten, som var i følgeskab med et billede af Sarah Grünewald og storebror Kai, som sidder og smiler i sommersolen.

Torsdag åbnede hun yderligere op for tabet, i story på hendes Instagram-profil. Det skriver Ekstra Bladet.

Havde brug for at arbejde

Det er væltet ind med kondolencer og dem startede hun med, at takke for. 

“Det var ret overvældende for mig - også at dele med jer, at Kai, min storebror, ikke er her længere,” fortæller hun. 

Hun åbner også op om årsagen til broderens død, Kai døde af kræft. Sarah Grünewald fortæller, at hende og hendes lillebror for en måned siden besøgte Kai i Düsseldorf for sidste gang, hvor de kyssede ham farvel. 

I går, torsdag, blev han begravet. 

Sammen med Christiane Schaumburg-Müller er Sarah Grünewald i øjeblikket vært på Vild med dans, hvilket faktisk har været en hjælp i den svære tid - derfor deler hun også først den triste nyhed om broderen nu. 

Hun fortæller at hun havde “brug for at gå på arbejde og bare være Sarah.” 

“Det kender I sikkert godt, når man ikke har det vildt godt. Når der kommer én og lægger en hånd på en, så kan man nogle gange blive meget ked af det - og jeg tror egentlig bare, at jeg havde brug for at gå på arbejde og være professionel,” fortæller hun på sin story. 

Derfor har hun ikke haft lyst til, at for mange kendte til broderens død. 

I dette års udgave af Vild med dans Knæk Cancer- showet, kom Sarah direkte fra sit sidste besøg hos Kai, da hun skulle være vært. Her fortæller hun, at produktionen tog godt hånd om hende og sørgede for, at hun ikke skulle læse for beskeder op, som mindede for meget om hendes egen situation.

Sarah Grünewald vil også i aften være vært på Vild med dans - og det glæder hun sig til, siger hun.

Du kan se Vild med dans på TV 2 kl. 20.00.

 

Anbefalet til dig