Sarah Watson havde ikke råd til tandlægebehandling i Storbritannien, og så sig nødsaget til at tage til Tyrkiet, for at få nye tænder. Hendes cancerbehandling var skyld i, at hendes tænder var 'begyndt at smildre'. Nu beskriver hun beslutningen som "den værste sit liv".
Sarahs procedure i udlandet, som kostede cirka 28.000 kroner, og efterlod "rådnende huller" i hendes hoved. Ydermere blev hun bange for at spise, da hun frygtede, at hendes tænder ville falde ud.
Den 51-årige kvinde var for flov til at smile, og nu, næsten tre år senere, betaler hun stadig et svimlende beløb på en privat tandlægeklinik, for at få ordnet den fejlagtige procedure.
Sarah fløj til Marmaris, Tyrkiet i september 2020, trods sin mands advarsel om ikke at tage afsted, og efter den første fase af sin forvandling sagde Sarah, at hun stod tilbage med otte tænder på sin øverste række og 10 tænder i undermunden.
En midlertidig bro blev derefter monteret på hendes tænder i overmunden, og hun vendte derefter tilbage den følgende dag for at få foretaget den samme procedure i undermunden.
Sarahs fik derefter tre dages pause, inden hun vendte tilbage til tandkirurgien for at få monteret sine permanente tænder, og fløj hjem samme aften.
Hun fortalte efterfølgende til mediet Mirror, at de næste allerede sad klar ude i venteværelset, for at få foretaget samme procedure.
"De tog mine midlertidige tænder ud og satte mine permanente ind. Inden for to minutter var de færdige. De skubbede dem bare på plads. Jeg havde aldrig set så mange mennesker, der ventede på at få lavet sine tænder. Alle på mit hotel var der af samme grund," sagde hun.
Efter at have fået sat sine nye tænder på, sagde hun, at hun bemærkede huller omkring sine fortænder øverst og nederst, men hævder, at hun fik at vide af den tyrkiske tandlæge, at dette var normalt, og at de ville forsvinde, når hendes tandkød helede fra proceduren.
Men efter hendes tilbagevenden til Storbritannien sagde Sarah, at hendes tænder bare blev gradvist værre.

Foto: Privat
Tre måneder efter proceduren sagde Sarah, at hendes tænder begyndte at bevæge sig, og at hun stod tilbage med huller på tykkelsen af hendes tommelfingernegl rundt om kanterne af hendes tænder, hvilket fik mad til at sætte sig fast i hullerne og rådne.
Sarah brugte konstant mundskyl for at få mad ud af hullerne i sine tænder. Den private tandlæge i London er nu i gang med at reparere skaderne.
"Jeg ville bare have et pænt smil. Jeg var nødt til at gennemgå 18 runder med intensiv strålebehandling for min kræftsygdom, og jeg tog også en kemo-baseret tablet, som stoppede produceringen østrogen, som ødelagde mit hår og mine tænder," tilføjede Sarah.
"Jeg ville aldrig have taget afsted, hvis jeg kunne skrue tiden tilbage. Jeg ville sige til andre, venligst lad være med at gøre dette," sagde hun.