SAS havner i store problemer: Nu er de anmeldt

Af: Alberte B. C.

|

18/03/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Forbrugerrådet Tænk går til angreb på SAS.

Lige nu læser andre også

SAS har længe markedsført sig som et flyselskab med fokus på bæredygtighed, men nu bliver den strategi mødt af hård kritik.

Forbrugerrådet Tænk har nemlig anmeldt selskabet til Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring - også kendt som greenwashing.

Miljøbevidst rejsende?

SAS tilbyder sine kunder muligheden for at blive en såkaldt "Conscious Traveler".

Konceptet indebærer, at man kan optjene bonuspoint og få et miljøvenligt stempel ved at købe "grønne" produkter som dynamolygter og powerbanks, se videoer om luftfartens fremtid eller tilføje biobrændstof til sin rejse.

Men ifølge Forbrugerrådet Tænk er der ikke meget reelt miljøhensyn i ordningen.

Direktør Winnie Grosbøll mener tværtimod, at SAS forsøger at give forbrugerne en falsk følelse af bæredygtighed.

"Selve det at flyve er ikke miljøbevidst, og det gør dig ikke til en mere miljøbevidst rejsende, at du ser en video om, hvordan SAS tænker fremtidens flytransport, eller at du køber en dynamolygte eller en powerbank i deres Eurobonus-shops," siger hun til DR.

SAS afviser kritikken

Hos SAS afviser man anklagerne og understreger, at selskabet arbejder målrettet på at reducere sine emissioner.

"Vores Conscious Traveler-initiativ, der har til formål at reducere de samlede emissioner, afspejler vores dedikation til transformationen," lyder det i en skriftlig udtalelse fra SAS.

Flere virksomheder rammes

Eksperter peger på, at transportbranchen, og særligt luftfarten, er særligt udsat for kritik, når de forsøger at markedsføre sig som miljøvenlige.

Ifølge strategisk kommunikationsekspert Line Schmeltz risikerer virksomheder som SAS hurtigt at blive beskyldt for at pynte sig med grønne fjer.

Forbrugerombudsmanden modtager i stigende grad anmeldelser for greenwashing, og det ser ikke ud til, at tendensen vender lige foreløbig.

Anbefalet til dig