Scorer nyt stort tv-job: Keld og Hilda laver serie for DR

01/07/2020

Christian Granhøj Skouboe

I et nyt stortanlagt tv-program tager det populære musikerpar et smut ind i fremtiden. Foto: Uffe Weng
De har været med på beatet i årtier. De har gennemlevet fremtiden op til flere gange. Nu har Keld og Hilda sagt ja til at teste nogle af de nyeste teknologier for at få en fornemmelse af, hvad fremtiden bringer for os mennesker, når det kommer til sundhed, mad, musik, transportformer og

Mest læste i dag

Keld og Hildas første mobiltelefon vejede 15-20 kilo og kostede 32.000 kroner i begyndelsen af 1980’erne. Siden da er den teknologiske udvikling gået stærk. Og de muligheder der eksisterer i dag, var der nok ikke mange, der havde forestillet sig dengang. Men kan vi mennesker følge med teknologien og bliver den et hjælpemiddel eller en hæmsko?

I det første program tager ægteparret blandt andet livtag med robotter, der både kan løse opgaver i hjemmet og udføre helt centrale funktioner i samfundet. Keld, Hilda og hunden Bertil siger i en uge farvel til de vante rammer og den trygge hverdag fra boligen i Vedbæk. I stedet har de sagt ja til at lade sig overraske og udfordre af alverdens teknologi. De flytter ind i et nyt og midlertidigt hjem fuldt af moderne teknologi og gadgets – en bolig, der normalt fungerer som udstillingshus for teknologi- og byggevirksomheder.

Her skal ægteparret teste teknologiske produkter og udfordringer, som fremtiden måtte byde på. Mellem alle de mange udfordringer, lægger de ind i mellem vejen forbi nogle af de institutioner, der står bag den teknologiske udvikling. Og de eksperter, der ved noget om, hvordan teknologien påvirker mennesker, kommenterer udviklingen undervejs.

Det fortæller DR onsdag i en pressemeddelelse. 

Keld og Hilda undersøger robot som kirurger og hundepasser

I det første program tager ægteparret blandt andet livtag med robotter, der både kan løse opgaver i hjemmet og udføre helt centrale funktioner i samfundet. En robot tager sig af rundvisningen i Keld og Hildas nye hus og guider dem i, hvordan de teknologiske installationer i huset fungerer. Undervejs aflægger de besøg på 

SDU i Odense, som udvikler intelligente robotter. Her får Keld og Hilda indsigt i nogle af de teknologiske udviklinger, der er på vej og som fx kan køre med vasketøj på et plejehjem og guide de ældre rundt på gangene eller med tiden gennemføre komplicerede kirurgiske operationer på hospitalerne. Og alt imens Keld og Hilda besøger SDU har de lært, hvordan de via mobiltelefon og en hundepasser-robot kan give hunden Bertil en fjernstyret godbid hjemme i huset.

Fremtidens mad, musik og transportformer

Keld og Hilda får nye husdyr, der skal spises, når familien kommer til middag. Og der skal i det hele taget lige synkes en ekstra gang og tages tilløb, for menukortet til fremtidens måltider består af flere ukendte ingredienser. Det kræver både sin mand og sin kvinde, og ind i mellem lidt hjælp fra hunden Bertil, der også anmelder fremtidens mad. En oplevelse med at køre i en bil, der kan parkere og overhale selv, får Keld til at opbruge sin årskvote af kraftudtryk.

Det bliver også til en prøvetur i en bus uden chauffør og et besøg i DTU Skylab, hvor en gruppe studerende har opfundet en intelligent blindestok. Og så tester vi om det kan lykkes med teknikkens hjælp at gøre Keld overflødig i fremtiden, når Hilda prøver at høre forskel på om musikken er komponeret af Keld eller af en computer.

Om ægteparret Heick er rustede til at gå fremtiden i møde, og om oplevelsen gør dem mere eller mindre trygge ved det, der venter i horisonten, kan seerne følge med i fra søndag den 5. juli klokken 18 på DR1 og på DRTV. Serien er i seks afsnit.

 

Anbefalet til dig