Scorer stor rolle i film om Flemming 'Bamse' Jørgensen

Nyheder
Anders W. Berthelsen havde den bærende rolle som Palle i DR-serien Krøniken. Foto: Mike Kollöffel, DR
En ny film skal lokke danskerne i biografen

Lige nu læser andre også

Snart kan en af landets kendte og elskede sangere ses på det store lærred. Det fortæller Nimbus Film tirsdag i et opslag på sociale medier. Her afslører selskabet, at de arbejder på en film om Flemming 'Bamse' Jørgensen. Samtidig fortæller de, at det bliver en særdeles kendt dansk skuespiller, der får til opgave at portrættere den folkekære skuespiller foran kameraerne   "I dag starter optagelserne til BAMSE med Anders W. Berthelsen i titelrollen, Johanne Louise Schmidt som Bamses hustru Kate og Henrik Ruben Genz i instruktørstolen," skriver Nimbus Film på Facebook - og fortsætter:   "BAMSE er historien om den folkekære danske musiker, der har givet os klassikere som ”Vimmersvej”, ”Hvorfor går Louise til bal” og ”I en lille båd der gynger”"    Samtidig fortælles det, at filmens omdrejningspunkt ikke kun bliver godt humør og munter musik. Den vil også dykke ned i andre aspekter af Flemming 'Bamse' Jørgensens liv

Adopteret som spæd

Længere nede i opslaget sætter Nimbus film nogle ord på den historie, der vil danne ramme for handlingen i den nye film om sangere   "Bag det store smil og smækbukserne gemmer der sig imidlertid en stærk og rørende fortælling om en søns livslange stræben efter sin fars anerkendelse og kærlighed," fortæller Nimbus Film 
"Flemming Bamse Jørgensen har oprindeligt 11 søskende, men bliver som spæd bortadopteret til et direktørægtepar, der ikke kan få børn. Faren ønsker, at Flemming skal overtage familiens fabrik, men til hans utilfredshed bliver Flemming frontmand i Bamses Venner. Succesen er enorm, men Flemming får ikke sin fars anerkendelse og føler sig stadig mere splittet mellem at være Flemming og Bamse"

Selskabet slår dog også fast, at filmen også får en munter side   "BAMSE er et varmt og menneskeligt feel-good-drama, der med Bamses største hits som lydtæppe fortæller hans rørende livshistorie"
 

Anbefalet til dig