Se billede: Kendis deler svedig selfie med kronprinsen

Af: Julie Møller

|

10/11/2021

Nyheder
Kronprinsen i højt humør på Færøerne. Her ses han i programmet ’Kongehuset på Færøerne’ . Foto: DR / Morten Krüger.
Et billede på Instagram afslører, at den sportsglade kronprins også har kastet sig over padeltennis.

Lige nu læser andre også

Det er ingen hemmelighed, at kronprins Frederik er glad for sport.

Kronprins Frederik står blandt andet bag løbet Royal Run, og så har han været medlem af Den Internationale Olympiske Komite. Når der er landskamp i Parken, kan man ofte finde ham blandt tilskuerne, og nu viser det sig, at han også er kastet sig over padeltennis, der er en blanding mellem tennis og squash.

Det afslører et billede, som musikeren Malte Ebert, bedre kendt under kunstnernavnet Gulddreng, har delt på Instagram tirsdag aften. 

Her står Malte Ebert sammen med pianist Nikolaj Koppel, tv-kok Claus Meyer og kronprins Frederik.

Foto: Instagram @malteebert.

“Tre af mine elever jeg træner i padeltennis. Super søde og talentfulde. De skal nok blive til noget en dag,” skriver Malte Ebert til billedet, der tydeligvis er taget efter træningen.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at kronprins Frederik stiller op til en selfie med en dansk kendis. Tilbage i september kunne rapstjernen Tessas følgere på Instagram se et billede, hvor kronprinsen stod sammen med musikeren.

“Jeg elsker ALLE mine fans,” skrev Tessa ledsaget af en kongekrone-emoji.

Foto: Instagram @tessa_okay.

 

 

 

 

 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig