Seere raser over Hübbe: Det var over stregen

11/10/2020

Nicolai Busekist

Foto: Magnus Eckstrøm/TV 2
Under fredag aftens Vild med dans var det dommer Nikolaj Hübbe, der løb med opmærksomheden.

Mest læste i dag

Han tog opmærksomheden under en samtale med nydanser Kristian Bech, der fortalte, at han har modtaget massevis af lumre tilbud fra modne kvinder, efter de har set ham danse i Vild med dans. Det skriver Ekstra Bladet.

I den forbindelse tog værtinde Christiane Schaumburg-Müller ordet, og henvendte sig til Nikolaj Hübbe med følgende spørgsmål: "Har du fået nogle lumre beskeder, Hübbe?"

Hertil svarede han: "Desværre ikke. Ikke så meget som en hånd på låret," mens han grinte.

Han svar var naturligvis en åbenlys hentydning til sagen om Morten Østergaard, der har måtte trække sig som politisk leder i Radikale Venstre, efter flere sager om sexistisk adfærd.

TV2 bestemmer ikke, hvad dommerne siger

Denne joke skabte i den grad røre blandt seerne af Vild med dans. Flere af dem var hurtige på tasterne, og kritiserede dommeren, da de mente, at det var for tidligt at joke med så alvorlig en sag.

Hos TV2 er hverken joken eller seernes reaktioner gået ubemærket hen. De holder dog fast i, at de ikke vil regulere, hvad dommerne må sige.

"Vi opstiller ikke regler for, hvad vores kære dommere må sige eller referere til af aktuelle emner på live-tv. Så ville programmet miste sin ægthed," siger Thomas Richardt Strøbech til Ekstra Bladet.

"Jeg har forståelse for, at seerne har en mening om, hvorvidt det var et passende tidspunkt, og det vil der selvfølgelig være delte meninger om," fortsætter han overfor Ekstra Bladet.

Efter fredags show var Hübbe hurtigt ude af studiet, hvorfor han undgik den fremmødte presse. Ekstra Bladet har dog senere få kontakt til ham, men her lyder meldingen blot, at han ingen kommentar har til sagen,

Anbefalet til dig