Hen mod slutningen af sidste uge registrerede myndighederne en stigningen i det daglige coronatal, der viser, hvor mange flere personer som er blevet smittet det seneste døgn.
Efter flere uger, hvor tallet har været i den lavere ende begyndte det igen at stige. Samtidg kunne sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) også melde ud, at kontakttallet igen var steget. Fra 0.8 til 1.0.
Kontakttallet viser, hvor mange flere enkelte coronasmittede giver virus videre til. Som det står nu, så giver hver smittet coronavirus videre til én anden. Tallet er vigtigt, fordi det giver et praj om, hvor meget fart virus har på.
Så mange flere er smittet
Mandag fortæller Sundhedsstyrelsen, at de har konstateret 452 nye smittede. Derudover er der nu 129 inlagte på de danske hospitaler. Det er en stigning på 10 det seneste døgn.
18 af disse patienter befinder sig på en intensiv afdeling, 11 af dem får hjælp af en respirator til at holde sig i live.
Det seneste døgn er seks smittede personer afgået ved døden.
Magnus Heunicke: "Den udvikling bekymrer mig"
"I torsdags testede vi 34.847 personer. 454 blev testet positiv. Det betyder, at positivprocenten var oppe på 1,3%. Det niveau, vi ser i øjeblikket ift. positivprocenten, er det højeste, vi har set længe. Den udvikling bekymrer mig," skriver sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke på Facebook.
Derudover understreger han, at selvom det kan forekomme som lang tid siden, at Danmark begyndte den gradvise genåbning, så betydet det ikke, at virus ikke længere er i blandt os.
"Smitten faldt henover sommeren, og vi glemte måske i et øjeblik, hvilken sundhedskrise hele verden står i. Men epidemien har ligget og ulmet, og nu er den blusset op igen. I Europa og i Danmark," udtaler Magnus Heunicke, inden han tilføjer:
"Virus skelner ikke. Hverken mellem begivenheder eller befolkningsgrupper. Vi kan alle sammen blive smittet, og vi kan alle sammen være med til at give smitten videre."