Sidney Lees familie bryder tavsheden: Vi ærer ham her

20/5/22 06:50

Thea M. Andersen

Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Nu åbner Sidney Lees familie op om hans dødsfald.

Sidney Lee opholdte sig hos faren, Carsten Sigurd Trier i et lejlighedskompleks i København, da han afgik ved døden i mandags.

Siden det kom frem har adskillige rygter om dødsårsagen floreret på internettet.

For eksempel lyder et af rygterne på, at han skulle være stykket ned i Padborg i lørdags.

Rygterne om Sydney Lees død er dog usande.

Indtil nu har familien været stille omkring dødsfaldet, der de seneste dage har optaget det meste af Danmark. Men nu bryder de tavsheden.

Det skriver Her & Nu.

I stor sorg

"Vi er i stor sorg, men kan godt bekræfte, at Sidney er død. Vi vil og kan ikke udtale os om årsagen til hans død. Vi har rigeligt at se til. Hvad der er sket, fremgår af politirapporten, forklarer faren, der undervejs i samtalen gør opmærksom på, at han udmærket er klar over sin afdøde søns realitystatus og den deraf følgende mediebevågenhed," fortæller Carsten Sigurd Trier.

Sagen er blevet undersøgt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, da politiet var til stede ved et dødsfald.

Ifølge Her & Nu har familien endnu ikke arrangeret, hvad der skal ske ved det sidste farvel.

Og de ønsker fortsat ikke at kommentere yderligere på dødsfaldet.

I må tage, hvad politiet siger
Carsten Sigurd Trier

"Vi elsker ham i familien, og vi ærer ham her, og det er meget privat," siger et andet familiemedlem.