Nyheder24.dk
Forside Nyheder Sidste chance: Her er det endegyldigt slut med

Sidste chance: Her er det endegyldigt slut med

Rejsekort
MGDK

Mandag den 29. juni er absolut sidste dag, hvor man har mulighed for at gøre brug af det fysiske Rejsekort.

Fra og med tirsdag den 1. juli er det fuldstændig slut med at gøre brug af det fysiske kort og de blå check-ind-standere.

Udfasningen gælder busser, metro, lokaltog og letbane på Sjælland samt DSB-tog i hele landet og GoCollective-tog i Jylland og på Fyn.

Har du penge på dit Rejsekort, overføres beløbet automatisk til din NemKonto. Har du et anonymt kort, er det dig selv, der skal anmode om tilbagebetaling.

Regler træder i kraft ved midnat

Foretager du en check-ind inden udgangen af mandag, bevarer din billet sin gyldighed – også selvom turen slutter efter midnat.

Det er muligt at checke ud frem til klokken 06.00 tirsdag morgen, men efter midnat kan der ikke checkes ind igen, skriver Ekstra Bladet.

Skifter du transportmiddel efter midnat, er du derfor nødt til at anskaffe en ny billet.

Mere end en milliard

Kundedirektør i Rejsekort & Rejseplan, Jens Willars, har tidligere fremhævet Rejsekortets historiske betydning.

“Det fysiske rejsekort er gennem tiden blevet brugt på mere end 1,5 milliarder rejser med kollektiv transport, så det er et stykke danmarkshistorie,” lød det fra kundedirektøren i en pressemeddelelse.

“Heldigvis bruger 3,1 millioner rejsende allerede rejsekort-appen, og 150.000 har bestilt et basiskort.”

Ads by MGDK