Sidste Tour-etape i Danmark: Sådan bliver vejret

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vejret kan blive en blandet affære til dagens etape.

Lige nu læser andre også

Det er ikke nogen hemmelighed, at der var skår i glæderne, da Tour de France-rytterne måtte sætte sig til rette på cykelsæderne til fredagens enkeltstart.

De skulle nemlig ud på et vådt underlag som følge af et voldsomt regnvejr.

Men 2. etape skulle vise sig at blive en anden historie, da tilskuerne i stedet for regntøjet kunne finde solcremen frem, mens de fulgte rytternes tur fra Roskilde til Nyborg på Fyn.

I dag starter ruten med en tur forbi Jelling og Jellingestenen, som vikingekongen Harald Blåtand rejste i 965 for at markere, at Danmark var blevet et kristent folkefærd.

Runerne på Jellingstenen fortæller om Haralds far, Gorm den Gamle, og er samtidig et bevis for, at monarkiet hertillands hører til blandt verdens ældste.

Dagens etape, som er den 3. etape, måler 182 kilometer fra Vejle til Sønderborg i Jylland, og undervejs kan rytterne få lidt fra begge vejrverdener.

Det skriver i hvert fald DMI.

"Det småregner i øjeblikket flere steder i den centrale del af landet, byger i løbet af dagen, måske med torden, perioder med sol og på Bornholm tørt og solrigt vejr," skriver de i et opslag på Twitter, hvor de efterfølgende lover mellem 20 og 25 grader med minimal vind.

Den vagthavende meteorolog hos DMI, Frank Nielsen, fortæller til Ekstra Bladet, at man kan forvente byger ved 13-14 tiden i Østjylland.

"Vi kan godt forvente byger ved 13-14 tiden i Østjylland, men det er selvfølgelig usikkert, om de lige rammer ruten. De kan til gengæld blive meget kraftige lokalt."

Han fortæller efterfølgende, at jo mere sydpå de kommer, desto færre byger vil der være, da solen i stedet vil komme pænt igennem.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig