I et nyt interview med Ingeniøren tager Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut, i den grad bladet fra munden. Her siger direktør, at han ikke mener, at vi i Danmark bør fortsætte genåbningen.
Direkte adspurgt siger direktøren, at han ikke kan anbefale yderligere genåbning. Det siger han med henvisning til sundhedsfagligheden. Journalisten spørger efterfølgende, om Mølbak mener, at regeringen burde standse genåbningen af Danmark for nu. Her lyder svaret blot: "ja".
Stor risiko
Meldingen fra Mølbak kommer oven på et par dage, hvor antallet af smittede personer i Danmark er steget. I løbet af weekenden fik myndighederne kendskab til 207 nye coronasmittede. Fra mandag til tirsdag er endnu 77 kommet til. I weekenden steg antallet af indlæggelser også. Fredag var seks indlag på danske sygehuse, mandag var det tal 24.
Det er bl.a. baggrunden for, at Kåre Mølbak nu mener, at man skal slå bremserne i. Han mener, at det kan være for farligt, forklarer han, men ultimativt er det en beslutning, der skal træffes på Christiansborg.
"Der er en stor risiko forbundet med det, og om man fra politisk side vil løbe den risiko, må man jo politisk tage stilling til," udtaler Kåre Mølbak til Ingeniøren.