Sigtet for grove overfald: Nu er Robert Hansen løsladt efter to måneder i varetægt

Af: Mie M.B

|

29/01/2025

Nyheder
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Det er en voldsom omgang Robert Hansen er sigtet i

Lige nu læser andre også

Efter næsten to måneder i varetægtsfængsel blev Robert Hansen onsdag eftermiddag løsladt. En afgørelse, der har vakt stor glæde hos hans forsvarsadvokat, Erbil Kaya.

"Vi er super glade for afgørelsen. Nok er nok," siger han til B.T. og tilføjer: "Varetægtsfængsling bør ikke bruges som et pressionsmiddel mod en tiltalt. Derfor er det helt på plads med en løsladelse."

Men sagen er langt fra afsluttet. Robert Hansen skal i retten den 25. februar 2025, hvor han er tiltalt for to voldsforhold mod en kvinde. Ifølge anklagen skulle han have begået overgrebene i begyndelsen af december, herunder at have snittet kvinden med en kniv.

Voldssigtelser førte til varetægtsfængsling 

Tilbage i december 2024 blev Robert Hansen fremstillet in absentia i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg. Han var sigtet for tre tilfælde af grov vold mod den samme kvinde, angiveligt begået i hans hjem.

Ifølge TV 2 og flere andre medier omfattede sigtelserne følgende episoder:

  • 26. november: Sigtet for at have slået kvinden i hovedet, snittet hende med en kniv i ballen og banket hendes hoved i gulvet.

  • 2. december: Sigtet for at have kastet kvinden ned på jorden og sparket hende på hoften.

  • 4. december: Sigtet for at have rusket kvindens hoved i et minut og spyttet hende i ansigtet.

Anklager Jack Hurup oplyste dengang til TV 2, at retten vurderede en risiko for gentagelse eller påvirkning af efterforskningen og derfor varetægtsfængslede Robert Hansen frem til 13. december. Han var dog ikke til stede i retten, da han var indlagt på hospitalet af ukendte årsager.

Under retsmødet i denne uge argumenterede anklageren fra Københavns Politi for, at Robert Hansen burde forblive fængslet frem til retssagen. Retten vurderede dog anderledes og besluttede at løslade ham.

Hvordan sagen ender, afgøres i februar, når Robert Hansen skal møde i retten og forsvare sig mod de alvorlige anklager.

Anbefalet til dig