Silas Holst glæder sig: "Hun er faktisk et virkelig dejligt bekendtskab"

Nyheder
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Det nærmer sig - og nu er den populære danser også begyndt at glæde sig.

Lige nu læser andre også

Sidste år kunne Silas Holst afsløre, at man i år ville komme til at se ham i en helt ny rolle. 

Og nu er det langt om længe endelig ved at være tid. Silas Holst indtager nemlig snart scenen som Lola, i musicalen 'Kinky Boots'. 

Allerede sidste år begyndte Silas så småt at øve sig på blandt andet at gå i de høje hæle, som han skal bære under forestillingen. Og ifølge danseren selv, så er han faktisk efterhånden ved at være fortrolig med hælene.

"Om ikke så længe er det premiere tid… Jeg begynder rent faktisk at glæde mig! Støvlerne begynder at føles komfortable (vildt nok!!) og læbestiften bliver spicet op med glimmer - Lola nærmer sig stille og roligt og hun er faktisk et virkelig dejligt bekendtskab, synes jeg," lyder det fra Silas på Instagram hvor han deler et par billeder af sig selv, iført de høje støvler.

        View this post on Instagram                      

A post shared by Silasholst (@silasholst)

Forestillingen kan man se på Det Ny Teater, hvor den ifølge hjemmesiden har premiere den 10. februar.

Musicalen beskrives som 'en fest på høje hæle' og er en musical om venskab, kærlighed og fordomme.

"Charlie, der er arving til en skofabrik, kæmper for fabrikkens overlevelse. Hjælpen kommer uventet da han møder den flamboyante natklub-artist og drag queen Lola. Sammen beslutter de at producere ”kinky boots” – glitrende og meget højhælede støvler til mænd. Så sker der noget!," står der om 'Kinky Boots' på Det Ny Teaters hjemmeside.

'Kinky Boots' er en af Broadways største musicalsucceser gennem de seneste 10 år og nu får den altså snart premiere i Danmark. Musicalen har blandt andet vundet priser som Tony Award og Grammy Awards. 

Forestillingen er baseret på den britiske film af samme navn. 

Anbefalet til dig