Silas Holst i stor sorg: Siger farvel til far

Nyheder
Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Den populære danser er ramt af sorg.

Lige nu læser andre også

Silas Holst danser i øjeblikket hver fredag i Vild med dans - men den smilende danser går også gennem en svær periode.

Silas’ far, Benny, på 78 år er nemlig ramt af Alzheimers - og det betyder at han bliver mere og mere glemsom. 

Det er fire år siden at Benny fik diagnosen og det er svært for familien. Silas fortæller til Ekstra Bladet at hver gang han har besøgt sin far, tager han afsked med ham som var det den sidste gang de ses - for det kan det godt risikere at være.

Sygdommen har i dag ramt Benny så meget, at han ofte ikke kan genkende Silas. 

Derfor ser Silas’ børn heller ikke deres farfar. 

Benny bliver nemlig forvirret og trist, når han ikke kan huske familien - - og derfor har Silas besluttet at børnene ikke skal se ham. 

En kæmpe sorg for alle 

“Sygdommen er en kæmpe sorg – også for min far i de klare øjeblikke, som han kan have. For mig – og for alle andre pårørende til en Alzheimers-ramt – fylder den utroligt meget. Det er virkelig hårdt. Og trist. Ikke mindst tanken om, hvad man ikke får gjort og oplevet med den ramte og det, at man ikke mere kan sige ’kan du huske dengang ...’. At man ikke kan dele minder,” lyder det fra Silas. 

Silas Holst er i dag 38 år og far til børnene Maggie My på syv år og Bob Jones på fire år. 

Børnene har han sammen med eksmanden Johannes Nymark og veninden Louise Mahnkopf. 

Selvom kærligheden brast og endte i skilsmisse, så beskriver Silas skilsmissen som “fed”. Faktisk bor alle tre forældre fortsat under samme tag - nu også med deres nye partnere. 

I mange år frygtede Silas at han aldrig selv ville blive far - men den frygt blev aldrig til virkelighed. I mange år anede Silas nemlig ikke, at en regnbuefamilie var en mulighed. 

“Det var en kæmpe sorg. Jeg tænkte, at jeg aldrig ville blive far. Jeg var bange for at blive gammel alene, og at der ikke var nogle børn,” har Silas tidligere fortalt. 

I dag danner Silas Holst par med Nicolai Schwartz.

 

Anbefalet til dig