Der er god grund til at juble, hos Silas Holst i disse dage.
Det er ikke mange dage siden, at han afslørede en stor nyhed. Til næste år drager han nemlig på turné med 'The Boy Band Tour', hvor han og fire gode venner skal optræde med de 28 største boy band numre.
Der er mere præcist tale om Emil Hartmann, Joakim Tranberg, Jeff Schjerlund og Kim Ace Nielsen, der sammen med Silas Holst udgør boybandet.
Billetsalget blev for nyligt skudt i gang - og det har tilsyneladende været en stor succes. Det afslører Silas Holst nu på sin Instagram-profil.
View this post on InstagramA post shared by Silasholst (@silasholst)
Stort arbejde
"SÅ langt ude fedt!!!!," skriver han til et billede af at 'The Boy band Tour's billetter er de fjerde mest solgte på 'Billetlugen'. Herefter fortsætter han:
"Af hele hjertet tak allesammen!! Vi lover at fyre den af og levere et verdensklasse show til jer i ‘22 og ‘23!! As never seen before !! Lad os lige overhale Ed Sheeran, drenge!!!"
Silas har tidligere fortalt, at planlægningen har været i gang i mere end et år. Han har desuden produceret 'The Boy Band Tour' i sit eget firma - så det er heller ikke helt uden risiko. Men indtil videre, så tyder det jo på, at det nok skal blive en succes.
På Instagram fik afsløringen om 'The Boy band Tourø også en varm modtagelse, af Silas' følgere. Heriblandt Mads Vad, Jakob Faurby og Linse Kessler.
Lige nu er Silas aktuel i 'Vild med dans', hvor han i år danser med Lise Rønne.
Du kan læse mange flere nyheder fra ind- og udland her.