Silas Holst om stor sorg: Vi vidste begge det ikke ville ske

20/01/2021

Sarah Steenfeldt

Silas Holst er især kendt for sin deltagelse i Vild med dans. Foto: PR - Playmaker
Man kommer sjældent gennem livet uden sorger, det kan den populære danser skrive under på.

Mest læste i dag

I marts 2017 mistede Silas Holst sin “ekstra mor”, Lene Løvendahl. Hun var Silas’ danselærer - men også meget mere end det. På Facebook skrev Silas Holst i forbindelse med Knæk Cancer:

“Hun var min danselærer, bonusmor og mentor. Hun lærte mig at danse og kæmpe for retten til at være anderledes.” 

Lene Løvendahl ejede sammen med Silas’ mor, Lene Løvendahl dansestudie. Hun har kendt Silas siden han var lille og Silas skriver på sin Instagram, at han siden 4-års alderen bare kaldte hende “Løven”. 

Efter otte måneders kamp mod kræft gik Lene Løvendahl bort, men det gør minderne om hende bestemt ikke. Det skriver HER&NU.

Holder minderne i live

På sin Instagram-profil deler Silas et billede af et sommerhus med skiltet “Løvens Hule” - og det er et sommerhus som har en helt særlig betydning for ham.

“D.3.3 2017 døde min bonusmor Lene Løvendahl. Jeg har altid lige siden jeg var 4 år, bare kaldt hende Løven. De sidste dage hun var i live kiggede jeg samtidig på sommerhuse. Jeg viste hende dem alle på billeder. Hun kunne bedst lide et der lå i Munkerup. Vi talte meget om, hvilke farver det skulle males i når hun blev rask, selvom vi begge vidste at det ikke ville ske. Men det holdt modet og humøret oppe,” skriver han i opslaget. 

I sidste øjeblik nåede Silas at købe sommerhuset. 

“Jeg skrev under og købte huset d.1.3 og nåede at fortælle hende det. Vi nåede aldrig at male det sammen. Lige siden har jeg tænkt på at få lavet et nyt skilt og navn til huset. Det hed Tanamera, men i julegave 2020 fik jeg af min kære bror et hjemmelavet skilt til huset! “LØVENS HULE” Det er i dag kommet op at hænge og er helt rigtigt!!! Tak kære Nilas!! Du ville have elsket det, Løven,” slutter han af i opslaget. 

Du kan se hele opslaget her:

Foto: Silas Holst/ Instagram

 



 

Anbefalet til dig