Silas Holst overrasker: "Nu er det ikke en hemmelighed længere"

Nyheder
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Nu deler Vild med dans-stjernen en stor nyhed.

Lige nu læser andre også

Vi kender især Silas Holst fra Vild med dans, hvor han endda flere gange er løbet med sejren.

Nu har Silas Holst dog kastet sig ud i noget helt nyt og kommer med en overraskende melding.

Han er nemlig sprunget ud som forfatter og arbejder nu på sin første bog. Det afslører han på sin Instagram-profil

"Så sluttede ferien og kbh og arbejde kaldte igen. Kontrakten blev underskrevet i morges, så nu er det ikke en hemmelighed længere - jeg er gået i gang med at skrive en ny bog," lyder det fra Silas i et opslag. 

Han løfter i samme ombæring også sløret for, hvad bogen skal handle om. 

"En bog om mobning, internettet, om dig og mig og os allesammen. Om at tale ordentligt og forhåbentligt om, hvad vi alle skal gøre når vi har fået "NOK!"," skriver Silas. 

Foto: Silas Holst/ Instagram

Voldsomme kommentarer

Netop mobning og den grove tone på internettet er ikke fremmed for Silas. 

Han har tidligere fortalt at han som barn var udsat for mobning og i de senere år, har han også fået den grove tone på de sociale medier at føle.

Det er ikke længe siden, at Silas blandt andet blev kaldt ''pædofil' af en følger, da han lagde et billede op på sin Instagram-profil. Det fik den populære danser til at reagere.

Det var i forbindelse med at Silas havde omlagt sin livsstil i 10 uger og efterfølgende viste resultatet. Han havde på 10 uger tabt 14 kilo - og det var desuden noget han var stolt af. 

Opslaget omkring livsstilsændringen blev dog ikke velmodtaget af alle - selvom det også strømmede ind med rosende kommentarer.

I et nyt opslag delte Silas et udpluk af de kommentarer, som opslaget havde affødt.

"Alligevel vildt hvad man skal finde sig i!!! Igår lagde jeg et billede op af noget jeg selv var stolt af og knoklet røven ud af bukserne for at opnå. Et vægttab og muskel øgning. Vel og mærke - UDEN at spørge, hvad folk synes," lød det i den forbindelse fra Silas, som understregede at han ikke bad om andre folks mening omkring vægttabet - han konstaterede blot, at han var stolt af sig selv. 

"Disse screenshots er ikke engang de værste. Resten fik jeg tilsendt privat og blev kaldt alt fra KZ-fange til pædofil (selvom jeg ikke kan se sammenhængen mellem det og så have tabt sig!?!) frygtelige ting at blive kaldt, bare fordi man har tabt sig og tillader sig at være stolt," rasede Silas.

Silas Holst har også tidligere oplevet grove kommentarer i forbindelse med sin deltagelse i Vild med dans. 

Hvornår Silas' bog udkommer har han endnu ikke afsløret.

Anbefalet til dig