Silas Holst reagerer: “Jeg kan jo ikke føde en regnbue”

30/11/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Daniel Stjerne/TV2
Efter at have fået stor kritik, svarer den populære danser nu igen.

Mest læste i dag

Det er ikke ligefrem ros, som Danske Spils Vild med dans-ekspert Mathias Reimer Larsen, har rettet mod Silas Holst - tværtimod. Ord som “mindre til stede”, “mindre risikovillig” og “mindre kreativ,” er blevet sendt i danserens retning - derudover har eksperten udtalt, at han er skuffet over Silas Holst, i dette års sæson af Vild med dans.

“Silas har altid været den danser i Vild med dans, der tog flest chancer og havde de mest kreative koreografier. Men i denne sæson synes jeg slet ikke, han blomstrer´, som han plejer. Det er som om, at han ikke giver sig helt. Han har selvfølgelig også gang i meget udover Vild med dans. Det synes jeg godt, man kan mærke. Og selvom Nukäka gør det rigtig godt på dansegulvet, så er hun også lidt reserveret,” lyder det fra eksperten. 

Det er bestemt ikke en kritik, som Silas Holst er enig i. Det skriver Her og Nu.

Ifølge danseren selv, har parret taget masser af chancer - blandt andet i form af en tango i høje hæle og perleøreringe. 

Man skal forvente noget realistisk

“At jeg så skuffer fælt, det kommer jo så også an på, hvad man forventer. Jeg kan jo ikke føde en regnbue om fredagen eller få glimmer ud af ørene. Så man skal også lige forvente noget realistisk,” siger han til kritikken. 

Han understreger dog også, at kritikken ikke får ham op i det røde felt - men at han bestemt ikke mener at den er berettiget.

Nukâka bakker fuldt op om sin dansepartner, og nævner at der jo også skal tages udgangspunkt i, hvad hun kan - og at det også bør være realistik. 

Parret er dog ikke helt slået ud af kritikken og når de finalen, så ser de især frem til at danse de freestyle-danse som finalen indeholder. 

Vinder Silas og Nukâka dette års finale, så vil det være intet mindre end fjerde gang, at Silas kan kalde sig vinder af Vild med dans. Sidste år løb han afsted med sejren sammen med Jakob Faurby, mens han tidligere har vundet sammen med Sara Maria Franch-Mærkedahl i 2014 og sammen med Sophie Fjellvang-Sølling i 2011. 

 

 

 

Anbefalet til dig