Silvan melder ud: Siger farvel

Nyheder
Torben Klint/Ritzau Scanpix
Den store kæde vinker igen i år farvel til Black Friday.

Lige nu læser andre også

Silvan gentager sidste års succes og erstatter Black Friday med Green Weekend, hvor fem procent af weekendens omsætning går ubeskåret til non-profit-organisationen Plant et Træ, hvis mål er at plante træer til gavn for miljøet. Siden 1988 har organisationen plantet mere end 1,5 millioner træer i Danmark, og dette års donation vil støtte plantningen af nye skove i Danmark, som vil bidrage til et bedre miljø for os alle. Sidste år lød donationen på mere end 700.000 kroner.

Det oplyser Silvan i en pressemeddelelse. 

"Vi indgik partnerskabet med Plant et Træ i 2020, fordi vi er overbeviste om, at det vil have en positiv effekt på miljøet og i lokalsamfundene. Efter den store succes sidste år, hvor Plant et Træ kunne donere frugttræsplantager til 58 børnehaver, er vi mere end glade for at kunne informere om, at vi vil gøre dette igen," siger Rasmus Kjærgaard, CSO i Silvan.

Blot et af mange 

Samarbejdet med Plant et Træ er et af flere initiativer fra Silvan for at agere mere miljøvenligt. Yderligere tiltag inkluderer blandt andet ændringen til udelukkende at anvende LED-lys i alle butikker, introduktionen af plastikfri indkøbsposer, implementeringen af en grønnere produktportefølje (”Skabt med omtanke”) samt en trin-for-trin reduktion af plastforbruget i emballering for eksempel inden for E-handel. Allerede i oktober i år meddelte Silvan, at man har udfaset trykte tilbudsaviser, hvilket sparer cirka 134.000 kilometer papir om året.

"Vi hos Silvan er bevidste om vores ansvar for at blive mere bæredygtige, og vi bestræber os på at indfri FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Vi gennemgår løbende vores sortiment samt driften for at kunne identificere yderligere potentialer for forbedring," siger Jan Becker, CEO i Silvan.

Anbefalet til dig