Simon Jul sat ud af spillet: Indlagt under tv-optagelser

Nyheder
Igennem programrækken kommer seerne helt tæt på de seks deltagerne: Simon Jul, Iben Hjejle, Signe Lindkvist, Esben Dalgaard, Anne Louise Hassing og Cutfather. Foto: Per Arnesen.
Simon Jul måtte indlægges under optagelserne til programmet.

Lige nu læser andre også

Intensiv pulstræning, nul hurtige kulhydrater og daglig styrketræning - sådan er de barske vilkår for seks kendte danskere i det nye Discovery-program "12 uger i Helvede".

Her følger man deres hårde kamp for at få et sundere liv på bare 12 uger. 

En af de seks kendte danskere, som har sagt ja til at deltage i programmet er komiker, skuespiller og musiker Simon Jul. Og faktisk bliver strabadserne så hårde for ham, at han ender på hospitalet. 

Det fortæller han til B.T. 

Simon Jul har i 11 år kæmpet med type 2-diabetes - og det er ikke den bedste kombination sammen med de den hårde træning og stramme kost. 

"Min krop forbrændte så meget, og jeg spiste så lidt, at min krop blev rigtig dårlig af det," lyder det fra Simon Jul i programmet, hvor han bliver indlagt på Odense Universitets Hospital. 

Forskningschef Tanja Thybo fortæller til bladet, at man som diabetiker ikke behøver være bange for hverken motion eller diabetes medicin. Men er man blandt de mere end 250.000 danskere som har type 2-diabetes, så lyder opfordringen fra forskningschefen på, at man konsulterer sin læge inden man går i gang. Det er nemlig vigtigt at lægen er med på råd. 

"Det skal ikke lyde, som om motion eller diabetesmedicin er farlige. Det er de ikke, men kombinationen kan være besværlig," forklarer hun. 

Nogle typer diabetesmedicin øger nemlig risikoen for syreforgiftning - og spiser man samtidig meget få kulhydrater, så man får energi og ikke fedt, så kan kroppen danne ketonstoffer. Det kan blandt andet give "acetoneånde".

Handler om mere end en flot krop

Hun slår også fast, at der i programmet er tale om ekstrem træning kombineret med en kost, der har meget få kulhydrater. Det er denne store ændring der er hård for kroppen - man kan sagtens løbetræne eller dyrke motion. Faktisk lyder meldingen fra Tanja Thybo på, at man hellere bør gøre det end lade være. 

Vejen til et sundt liv er ikke let, og der er mange ofre, som deltagerne er nødt til at gøre sig undervejs for at komme i deres livs form. Men programmet handler om mere en bare en “flot krop”, lyder det fra Discovery Danmarks programdirektør Pil Gundelach Brandstrup. 

“Som altid på discovery+ bliver det særdeles underholdende, når vi følger deltagernes indre og ydre rejse mod et sundere jeg. Jeg er overbevist om, at 12 Uger i Helvede vil inspirere seerne og vise, hvor langt man faktisk kan komme, når viljen er der. Og så er det vigtigt at understrege, at programmet også viser, at et sundt liv handler om meget andet end bare en flot krop. Når man er fysisk aktiv, så forbedrer man også sit mentale helbred, og netop den mentale optur er spændende at være tilskuer til, siger Pil Gundelach Brandstrup. 

12 Uger i Helvede kan ses på streamingtjensten discovery+ og Kanal 5.

 

 

Anbefalet til dig