I det seneste afsnit af "Sara og Monopolet", der havde Simon Jul, Søren Malling og Ibi Støving forbi, modtog man et dilemma fra en ung fyr, som ikke vidste, hvordan han skulle have det med, at hans kammerat ofte kørte fuld hjem fra byen.
I den forbindelse kom tv-vært Simon Jul med en skræmmende erkendelse.
Han kunne nemlig fortælle, at han havde vidnet mod en af sine kammerater, der kørte en 17-årig ihjel.
"Jeg har vidnet mod en af min kammerater, som har kørt en ung pige ihjel i en brandert."
Jul husker tydeligt, at han et halvt år forinden havde bedt sin kammerat om at stoppe med at køre bil, mens han var påvirket - et råd han skulle have taget dårligt imod, eftersom han blev så rasende, at de kom op og slås.
"Jeg knalder ham en på låget på fulde gardiner, og så snakker vi ikke sammen mere, men han fortsætter med at køre fuld hjem," siger Simon Jul.
I kølvandet af slåskampen valgte hans ven at lægge sag an mod ham for vold.
Døde på stedet
Simon Jul fortæller, at hans kammerat atter valgte at køre fuld hjem fra byen, da han kørte ind i en 17-årig pige.
"Jeg bliver inddraget i sagen, fordi jeg er tiltalt i voldssagen," siger Simon Jul, hvorefter han tilføjer:
"Min kammerat tror, jeg vil redde ham, og jeg er ikke en fucking sladrehank, men der sad en familie, som havde mistet deres 17-årige datter, bare fordi han kørte stiv hjem og nærmest halvsovende kørte over i den anden side og vejen, hvor han slog hende ihjel på stedet."
Han valgte derfor at fortælle, at han var bevidst om, at hans ven ofte valgte at køre fuld hjem fra byen.
Komikeren fortæller herefter, at han 15 år efter ulykken fandt sted, modtog et opkald fra sin kammerat, der undskyldte.
"Det ville han, fordi hans egen datter lige var fyldt 17 år den dag."
Man får ikke at vide, hvilken straf, han blev idømt.