Skærmen: Den nye barnepige

Af: Mie M.B

|

07/11/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Børnehavebørn overlades i stigende grad til sig selv

Lige nu læser andre også

Det er eftermiddag og en lang arbejdsdag er slut. Næste projekt er at hente børn, handle ind, forberede aftensmad, rydde op og ellers få ordnet huslige små gerninger ind imellem. Mens forældrene render rundt og holder hamsterhjulet rullende, bliver børnene i højere grad placeret foran en skærm, så underholdningen til dem er på plads imens.

Men hvor mange timer sidder vores børn egentlig ladt alene foran skærmen mens aftensmaden tilberedes? En ny undersøgelse lavet af organisationen Børns Vilkår viser, at børn mellem tre og seks år i gennemsnit tilbringer omkring 100 minutter dagligt. 

Psykolog med speciale i småbørn, Malene Angelo, påpeger at det er meget, men ikke decideret et problem i sig selv. “Men det kan gå hen og blive et problem, hvis de ser på skærmen alene meget af tiden, hvilket vi kan se i vores undersøgelse, at de gør,” fortæller hun til DR.

Det er særligt i ulvetimen (tidspunktet mellem barnet bliver hentet til det spiser aftensmad, red.) at skærmen hives frem. DR har interviewet en familiefar til en pige på to og en dreng på fire om deres tilgang til skærmbrug i hjemmet, der fortæller, at det for dem handler om at få de pragmatiske gøremål til at gå op mens børnene underholdes af noget de finder spændende, sjovt og interessant.

Ifølge sundhedsstyrelsens anbefalinger bør børn under to år ikke bruge skærm uden aktivt samvær med en voksen, skærmen bør begrænses når forældre tilbringer tid med deres børn og generelt skal forældre være mere engagerede og nysgerrige på de digitale aktiviteter, deres børn finder spændende.

Undersøgelsen fra Børns Vilkår er lavet via et spørgeskema besvaret af over 500 børn i alderen 4-6 år.

Anbefalet til dig