Mange danskere sidder altid og venter spændt på, at marts nærmer sig, så det bliver muligt at tjekke, hvor meget man har til gode, eller hvor meget man skylder Skat.
Nu er der dog ekstraordinært mulighed for, at du allerede kan gå ind og tjekke, hvor mange penge du eventuelt har til gode hos Skat.
Den traditionelle årsopgørelse er ikke klar endnu, men til gengæld har en ny app gjort det muligt at undersøge, hvad resultatet af din årsopgørelse er, også selvom Skat selv ikke har den klar.
Det er appen Skatteguiden, der både kan downloade til iPhone og Android, som giver dig mulighed for at se, om du får penge tilbage fra Skat lige nu.
Til Berlingske fortæller bestyrelsesformand bag selskabet Skatteguiden, at de ikke generer en fuldkommen årsopgørelse, men et simpelt billede af, om du skal have penge tilbage eller om du i stedet skal hoste op med penge.
“Vores målsætning er, at den kan give os 10.000 nye brugere, men vi drømmer selvfølgelig om 50.000. Vi genererer ikke en komplet årsopgørelse, men et simpelt billede af, om man skal have skat tilbage eller skal betale restskat,” fortæller Bo Bejstrup Christensen til Berlingske.
Sådan tjekker du om du får penge tilbage i Skat
Hvis du er nysgerrig på, om du får penge tilbage i Skat, så skal du gå ind i din app-butik på telefonen og downloade Skatteguiden.
Derefter skal du oprette en profil, og samtidig give samtykke til, at Skatteguiden må benyte informationer fra din profil på Skat. Dette er nødvendigt, hvis de skal kunne sammensætte din årsopgørelse.
Foruden at vise dit resultatet fra din årsopgørelse, så kan Skatteguiden også hjælpe dig med at tjekke, om du har husket vigtige fradrag. Disse fradrag kan nemlig have en betydning for, hvor meget du får tilbage i Skat.
Vær opmærksom
Efter at flere medier er begyndt at skrive om appen, er der kommet tryk på systemet. Så det kan være, at du vil opleve, at appen ikke fungerer optimalt grundet pres fra mange andre brugere.