Skandale i dansk busfirma: Autistiske børn bliver mishandlet

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Truende råb, angstanfald og brækkede knogler.

Lige nu læser andre også

Om der er tale om mangel på erfaring, dårlig oplæring eller generelt bare uansvarlig opførsel: ikke desto mindre har det danske specialkørselsfirma HB-Care fået rigelig med kritik fra forargede forældre.

Det skriver B.T.

HB-Care, et dansk specialkørselsfirma der specialiserer sig i fragt og transport af mentalt syge borgere, især børn og unge, har fået rigelig med kritik over adskillige omgange de seneste dage.

En af de rystede forældre er Henriette Kirk. 

Hendes otteårige søn Ryan lider af infantil autisme, og går derfor på en specialskole i Ringsted, 13 kilometer fra familiens hjem. Familien benytter sig derfor af HB-Care, så sønnen kam komme frem til skolen i god behold. 

Men det er langt fra positive oplevelser Henriette Kirk har at fortælle om.

Råb af autistisk søn, og efterlod ham

“Allerede den fjerde dag, han skulle køre med HB-Care, råbte chaufføren ad min søn, fordi han havde svært ved at sige farvel til mig. Jeg hørte det og sagde til ham, at det skulle han aldrig gøre igen” fortæller Henriette.

Moren kan ydermere fortælle om en anden episode, hvor Ryan blev hentet tidligere end normalt, da chaufføren - ifølge vedkommendes egen forklaring - skulle nå at hente andre børn.

“Men det skulle han så åbenbart ikke. Min søn blev sat af alene på en parkeringsplads ved skolen 20-25 minutter før tid (...) Ifølge reglerne skal de blive hos barnet, indtil de bliver overdraget til en anden voksen Det skete bare ikke. Så han blev sat af med sit sæde og sin skoletaske midt på en parkeringsplads” beskriver Henriette Kirk.

Ifølge HB-Care selv, forklarer de at fejlen skyldes, at chaufføren var ny, og derfor ikke kendte reglerne.

“Ryan blev sat af før tid denne dag. Moren fik en undskyldning, og chaufføren blev gjort opmærksom på, det ikke måtte ske igen” forklarer virksomhedens kommercielle direktør, Vibeke Wolfsberg.

Blev sat af på forkert adresse, og glemt i bussen

Men blot tre dage efter den uheldige situation, måtte den bekymrede mor atter engang sætte en efterlysning i gang.

Efter at være blevet samlet op af bussen fra skole, blev den otteårige dreng afleveret på den forkerte adresse.

Chaufføren kunne ikke finde familiens bopæl, og i stedet satte Ryan af ved et andet hus længere nede af vejen - uden at informere familien.

“Uden at give mig besked. Det var kun fordi, hende, der bor på adressen, så, at der stod et grædende barn i hendes indkørsel. Hun ringede til mig og sagde, ‘jeg har et barn her, der skriger og råber. Jeg tror, det er dit.'” uddyber moren.

Endnu engang måtte HB-Care beklage fejlen.

Den seneste episode med lille Ryan fandt sted en eftermiddag, hvor Henriette ventede på hendes søns hjemkomst, undrende over hvor han blev af.

Der skulle gå 55 minutter før moren blev informeret om, at chaufføren først da havde opdaget den lille dreng bagerst i bussen: Ryan var ikke steget ud af bussen, der nu var kørt ind til Ringsted Centrum for at hente flere børn. Han blev derefter sendt hjem i en taxa.

“Chaufføren var kørt tilbage til centrum af Ringsted med ham. Han havde lige glemt, at han sad der bagerst i bussen, fordi han var så stille” fortæller Henriette Kirk.

Denne gang lød svaret på fejlen fra HB-Care, at de ikke kan genkende episoden.

Ryan er heller ikke det eneste barn der ikke er blevet taget hensyn til af busfirmaet.

Også fireårige Dani var tidligere blevet indberettet for at have brækket benet i bussen, da chaufføren havde glemt at spænde ham fast. B.T. bragte historien.

Kommunen tager kritikken op

B.T: har taget henvendelserne videre til Ringsted Kommune, der hyrede HB-Care i tidernes morgen. Kommunens kommunikationsafdeling har besvaret mediets henvendelse via. Mail.

“Ringsted Kommune har en aftale med Movia om Flextrafik rutekørsel til vores specialtilbud. Det er Movia, der har HB-Care som underleverandør. Vi er ikke bekendt med de episoder, som du omtaler, men vi vil nu tage kontakt til Movia for at få undersøgt sagen nærmere” forklarer de sig.

Anbefalet til dig