Skattefri kroner til tusindvis af danskere: Så mange penge er der tale om

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Er du en af dem, der godt kan begynde at juble?

Lige nu læser andre også

Dagligvarer, brændstof og lån i banken er blot få af de mange ting, der er blevet markant dyrere gennem de seneste år.

Heldigvis ser det ud til, at vi får bedre tider i møde.

For eksempel er prisen på brændstof faldet pænt i 2024, hvorfor danskerne har fået lidt flere penge mellem hænderne, end de havde i starten af året.

En række danskere får nu endnu en god grund til at juble, da de står til at modtage enorme gevinster.

En ny prognose fra de økonomiske vismænd peger nemlig på, at boligejerne går et par sjove år i møde.

Forventningerne lyder på en gennemsnitlig prisstigning på 3,7 procent i år, 3,5 procent næste år og en årlig stigning på 4 procent fra 2026 til 2030.

Med andre ord ser huspriserne ud til at stige med 31 procent i perioden fra 2023 til 2030.

Det skriver B.T.

Skattefri gevinst på mange tusinde kroner

Ifølge beregninger, som den danske netavis har foretaget, vil et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter, som kostede 2,253 millioner kroner i 2023, stige til næsten 3 millioner kroner i 2030.

Det svarer til en samlet værdistigning på 689.000 kroner over de syv år - og de penge kan for langt de fleste indkasseres skattefrit, når boligen sælges.

"Vismændene forudser, at huspriserne stiger med 31 procent fra 2023 til 2030, og at et gennemsnitligt hus dermed vil være 689.000 kr. mere værd om bare syv år. Det svarer til, at husejerne forventes at ‘tjene’ godt 98.000 kr. om året på deres ejerskab," udtaler boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.

Stor forskel mellem landsdelene

Selvom prognosen peger på, at det kommer til at regne med penge over boligejerne, så er der stor forskel mellem de forskellige landsdele.

I København Kommune vil husejerne kunne forvente en gevinst på hele 2,175 millioner kroner i 2030, mens husejere i Vestjylland 'kun' kan forvente en stigning på omkring 272.000 kroner.

Mens huspriserne ser ud til kun at gå en vej, er der fortsat usikkerhed om renteudviklingen.

Vismændene regner ikke med, at det 30-årige, fastforrentede lån falder lige foreløbigt, hvorfor det ikke ser ud til, at boligejere med dette lån får muligheden for at konvertere.

Anbefalet til dig