Skattestyrelsen melder ud: Nu sker det

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I dag, mandag, sker det.

Lige nu læser andre også

I 2019 indgik Folketingets partier en aftale om en omfattende reform af skattekontrollen i Danmark.

Reformen skulle være med til at sikre, at alle betaler den skat, de skal, og at skattekontrollen blev styrket markant.

Centralt i reformen var otte nye skattecentre fordelt over hele landet, og mandag den 27. november er den opgave løst, når skattecenteret i Frederikshavn indvies officielt.

"Jeg har set frem til indvielsen af det nye skattecenter i Frederikshavn. Det er dejligt, at byen nu også permanent kommer på skattelandkortet – som et sted, der med dygtige medarbejdere løser vigtige opgaver for Skatteforvaltningen og landets skatteydere", siger skatteministeren.

Det skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Stor nyhed

Den 27. november indvies et nyt skattecenter i Frederikshavn officielt. Det er det ottende skattecenter på fire år, som Skattestyrelsen åbner, og målet om en markant styrket skatteforvaltning er dermed nået.

"Skattecentret i Frederikshavn er en del af noget større. Det er det sidste og ottende nye skattecenter, som vi åbner. Og jeg er rigtig stolt over, at det er lykkedes at nå helt i mål med det, der politisk blev besluttet i 2019. Det politiske ønske var og er at styrke Skatteforvaltningen markant blandt andet med otte nye skattecentre, der forstærker skattekontrollen og sikrer en korrekt skattebetaling", siger skatteminister Jeppe Bruus.

Opkrævnings- og hvidvaskområdet flytter ind

I alt 72 medarbejdere fra Skattestyrelsen og 25 medarbejdere fra Toldstyrelsen kommer til at arbejde i det nye skattecenter i Frederikshavn.

Medarbejderne fra Skattestyrelsen løser forskellige landsdækkende opgaver, der kommer skatteyderne til gavn. I den største afdeling i skattecenteret sidder 55 medarbejdere, som blandt andet arbejder med udbetalinger på udbytte- og motorområdet samt opkrævning af renter på skyldige motorafgifter. Fra 1. januar 2024 vil medarbejderne som noget nyt også håndtere opkrævninger af boligskatter, fortæller Helle Kisum, underdirektør for Opkrævning og Betaling i Skattestyrelsen.

"Nu får vi de bedste rammer til at løse vores kerneopgave, og vi har glædet os til at komme på plads. Vi kalder os Danmarks største kasseapparat, og medarbejderne i Frederikshavn vil være med til at håndtere omkring 1.200 milliarder kroner årligt, så i dag er en særlig god dag", siger Helle Kisum.

I bygningen vil også sidde medarbejdere fra Skattestyrelsen, der arbejder med hvidvaskområdet.

"Medarbejderne understøtter Skatteforvaltningens hvidvaskindsats, blandt andet på baggrund af efterretningsoplysninger fra politiet. Medarbejderne har tidligere arbejdet i Hjørring og får nu arbejdsplads i Frederikshavn, hvor der venter nye og flotte rammer", siger Kim Tolstrup, underdirektør for Center for Hvidvask i Skattestyrelsen.

Anbefalet til dig