Sker for første gang i år: Har du styr på de tre solråd?

Af: Ida Hansson

|

01/05/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter en lang vinter er solen igen ved at finde vej til vores nordlige breddegrader, og uv-indekset kommer i disse dage op over tre for første gang i år.

Lige nu læser andre også

Endelig kan vi mærke, at sommeren er på vej. Vi har sat uret en time frem, skoven bliver grøn, og vi bevæger os atter udenfor – alt sammen, fordi solen skinner og begynder at udsende lidt varme igen. Vi skal nyde det gode vejr i skoven, på altanen og på fortovscaféen.

Men det er vigtigt, at vi samtidig passer på vores hud i solen, så vi undgår solskoldninger, der er smertefulde på kort sigt og øger risikoen for hud- og modermærkekræft på længere sigt.

Solen brænder mere, end vi tror
Uv-indekset har netop ramt 3, og derfor er det tid til at huske solbeskyttelse igen. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du følger de tre solråd: skygge, solhat og solcreme. Det er også selvom, du bare er ude for at gå en tur eller arbejde i haven. Det oplyser Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelele.

For solen bager på vores hud, uanset hvad vi laver, når vi er udendørs midt på dagen, og uv-stråling er stærkere i foråret, end mange af os tror.

- Solen er lumsk her i foråret. Det er stadig ikke særlig varmt, og derfor kommer det bag på mange, at man kan blive solskoldet, hvis man er ude i længere tid. Men når uv-indekset er 3 eller derover, som det faktisk er i disse dage, så bliver vi solskoldet, hvis vi ikke husker skygge, solhat og solcreme, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelses Solkampagne.

Solkampagnens tre solråd kan ses her:

  • Skygge: Søg skygge, så din hud ikke udsættes for direkte sollys

  • Solhat: Brug en solhat med bred skygge og tøj, der dækker overarme og lår

  • Solcreme: Brug rigeligt med solcreme, hvor tøjet ikke dækker. Solkampagnen anbefaler mindst faktor 15 i Danmark.

Solkampagnen anbefaler, at solrådene bruges i kombination med hinanden.

Læs mere om solrådene her:

Solkampagnen

Anbefalet til dig