Sker i 500 Netto-butikker: Bliver den første dagligvarekæde i verden

Af: Ida Hansson

|

02/09/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Som første dagligvarekæde i verden stiller Salling Group nu flere hundrede butikker til rådighed for forbrugs-fleksibilitet.

Lige nu læser andre også

Netto-butikkerne har elektriske anlæg som ventilation, køling og varmepumper integreret i ét bygningsstyringssystem. Dét system kobles på Flex Platformen, der kan balancere forbruget i de elektriske anlæg med produktionen af grøn strøm.

Up front afgør Salling Group selv, hvor, hvornår, hvor meget og hvor længe, der kan skrues op og ned for el-forbruget i butikkerne, så hverken brugere eller varer bliver påvirkede. Det hele styres via kunstig intelligens.

”I Salling Group optimerer vi løbende vores energiforbrug og har – også længe inden energikrisen lagde ekstra pres på - igangsat en række energibesparende indsatser. Flex Platformen er en af dem. Vi har testet platformen i føtex Greve og er gennem piloten blevet klogere på, hvor længe butikkens ventilationsanlæg kunne stoppes ad gangen, uden at det kunne mærkes i butikken," udtaler Martin Brix Kortegaard, Energy Manager i Salling Group.

"Piloten viste sig at være bæredygtig både i forhold til komfort og økonomi. Derfor kobler vi nu alle vores danske Netto-butikker op på Flex Platformen, hvilket både kommer andre energikunder til gode og samtidig er med til at mindske CO2-udledning i energiproduktionen,”tilføjer han.

Erhvervsbygninger indeholder typisk elektriske anlæg som ventilation, varme, køl, frys etc - der i alt står for 40% af det samlede energiforbrug. Omkring 30% af dette forbrug regnes for at være fleksibelt.

Da bygninger holder på varme og kulde et stykke tid, kan eksempelvis et ventilationsanlæg stoppes ellers startes i takt med, at vinden blæser – uden at påvirke funktionalitet eller være til gene for brugerne i bygningerne.

Dén fleksibilitet byder Salling Group nu ind med på Flex Platformen. Til gengæld modtager de betaling for at stå stand-by, som et kraftværk gør det i dag. Yderligere får de betaling, hvis deres fleksibilitet rent faktisk bliver aktiveret i takt med, at Danmark har brug for det.  

Konkret har pilotprojektet vist, at ventilationsanlægget uden problemer kan slukkes 15 minutter ad gangen op til fire gange dagligt, og Salling Group har set så stort et potentiale i energibesparelsen, at koncernen har valgt at stille samtlige danske Netto-butikker til rådighed for indsatsen.

Jo flere store elforbrugere, der kobler sig på Flex Platformen, jo mere samlet fleksibilitet kan der tilbydes til elmarkedet, og jo hurtigere kan Danmark udfase de fossile kraftværker, der lige nu udgør en reserve i energisystemet, og som er med til at opretholde vores høje forsyningssikkerhed. Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

Dermed bidrager deltagerne til ambitionen om at udfase 40 % af Danmarks fossile kraftværker, og samtidig reducerer de deres omkostninger til elektricitet. Flex Platformen skaber nemlig samtidig et nyt finansielt økosystem på energimarkedet ved at give deltagerne betaling for at stille deres fleksibilitet til rådighed.

Anbefalet til dig