Sker i løbet af 2024: Tryg uddeler 278 millioner kroner

Nyheder
Foto: TryghedsGruppen
Foto: TryghedsGruppen
Tryg fortsætter det høje uddelingsniveau.

Lige nu læser andre også

TryghedsGruppen opnåede et resultat på 1.378 millioner kroner i årets første tre kvartaler primært som følge af et positivt forsikringsserviceresultat og investeringsresultat i Tryg - herunder lavere omkostninger til vejr- og storskader sammenlignet med samme periode sidste år.

Resultatet er en forbedring i forhold til sidste år, hvor årets første tre kvartaler gav et resultat på 491 millioner kroner

Aktieopkøb fortsætter

TryghedsGruppen gennemførte i tredje kvartal et aktieopkøbsprogram på 50 millioner kroner og tog dermed endnu et skridt på vejen mod at øge ejerandelen af Tryg.

Ved udgangen af tredje kvartal var ejerandelen således steget til 47,9 procent fra 47,2 procent efter tredje kvartal 2023.

Sådan skriver TryghedsGruppen i en pressemeddelelse.

TryghedsGruppen har et mål om på sigt at øge ejerandelen af Tryg til over 50 procent, herunder via yderligere aktieopkøbsprogrammer.

”Vi glæder os over, at vi også efter tredje kvartal står med et rigtig solidt resultat, som primært er drevet af de positive finansielle resultater i Tryg. Vi ser samtidig frem til løbende at øge vores ejerandel af Tryg gennem de aktieopkøbsprogrammer, vi iværksætter,” siger Jørn Rise Andersen, bestyrelsesformand i TryghedsGruppen.

TrygFonden fastholder uddelingsniveau

TrygFonden har uddelt 402 millioner kroner i årets første tre kvartaler. Der er fortsat afsat en samlet pulje på op til 680 millioner kroner for hele året.

TrygFonden fastholder dermed et stabilt og højt uddelingsniveau med mulighed for flere tryghedsskabende aktiviteter i 2024.

På TryghedsGruppens repræsentantskabsmøde i oktober blev det besluttet at øge TrygFondens uddelingsramme til op til 700 millioner kroner for 2025.

TrygFonden har i tredje kvartal blandt andet støttet følgende:

  • TrygFonden har bevilget 5,7 millioner kroner til Dansk Flygtningehjælp (DRC) til projektet 'Livet går videre', der gennem netværk og individuel støtte skal bidrage til at mindske isolationen samt styrke livskvaliteten og trivslen for traumatiserede flygtninge i Danmark.

  • TrygFonden har bevilget 5 millioner kroner til foreningen Specialsport.dk. Donationen går til et projekt, der har til formål at styrke livskvaliteten for elever i specialskoler gennem systematisk tilknytning til et fritidsfællesskab.

  • TrygFonden har bevilget knap 10 millioner kroner til Dansk Erhverv. Donationen går til et projekt, der skal opkvalificere arbejdstageres digitale færdigheder på tværs af fagområder for at sikre digital inklusion og arbejdsmarkedsparathed.

Anbefalet til dig