Sker igen: Her kan du få gratis fadøl

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu sker det for 25. gang.

Lige nu læser andre også

Når Kirppu Loppesupermarked åbner en ny butik er det altid med højt humør og et hav af nysgerrige kunder, og åbningen i Viborg bliver ingen undtagelse – allerede nu melder Kirppu nemlig, at en tredjedel af standene er booket. For en del kunder er Kirppu en velkendt butik, men for andre er konceptet helt nyt.

Det skriver Kirppu ApS i en pressemeddelelse.

Siden Kirppu i 2014 åbnede det første loppesupermarked, har kæden løftet konceptet med stor succes. Nu er de klar til at åbne butik nr. 25 - den tredje åbning kæden laver i 2023. Administrerende direktør Morten Bøjland smiler stort:

"Vi glæder os helt vildt meget til at åbne den tiende butik i Jylland. Selvom vi har gjort det nogle gange efterhånden, er det altid en spændende proces at finde det rigtige lokale med den rigtige placering, og det, synes vi virkelig, er lykkedes i Viborg. Fordi vi er en virksomhed i vækst, sker der også hele tiden finjusteringer af butikkerne, fx flere prøverum, og det glæder vi os til at vise frem i endnu en ny butik."

Gratis ting at hente

En åbning i Kirppu er en festdag. Traditionen tro kommer maskotten Loppen Louie forbi med højt humør og deler slikkepinde og balloner ud. Ligeledes byder kæden på gratis Astronaut-is til de første 100 børn. Driftschef Pernille Seidenfaden fortæller, at åbningen er for hele familien:

"Åbningsdagen er en stor dag for os, og det vil vi gerne vise vores kunder med et brag af en fest for mennesker i alle aldre. Vi vil stå klar med gratis fadøl og sodavand hele dagen, og hvis vejret er til det, puster vi luft i den grønne hoppeborg, så børnene kan få brændt noget energi af. Så kan forældrene shoppe videre i ro og mag." 

Åbningen af en butik er også en stor dag, fordi det er det første møde mellem butikken og de nye kunder. Kirppu har mange lokale stamkunder, og især standlejerne bliver der ofte knyttet et tæt bånd til, da nogle standlejere har en stand i månedsvis. De nye standlejere i Kirppu Viborg har mulighed for at sætte deres ting op på standene i dagene op til åbningen, og her er der rigtig gode muligheder for at lære hinanden at kende og starte en god relation.

Anbefalet til dig