Du har måske før hørt en sige, at han eller hun har en "aftale med kaninerne".
Her skal det forstås som, at de ikke rører hans eller hendes røde bøffer, så længe de ikke rører deres salat.
Men et nyt studie fra det amerikanske Harvard Universitet viser nu, at man måske bare bør holde sig helt fra bøffer.
Eller i hvert fald bare sige nej tak noget oftere.
I studiet er det nemlig kommet frem til, at blot to serveringer med rødt kød om ugen, forøger risikoen for type 2-diabetes senere i livet, skriver Ekstra Bladet.
Ifølge Xiao Gu, som har været med til at arbejdet studiet, har forskerne ’observeret forholdet mellem type 2-diabetes og rødt kød blandt flere befolkningsgrupper i hele verden.’
"Vi håber, at vores undersøgelse kan være med til at afgøre debatten om, hvorvidt vi skal begrænse vores indtag af rødt kød af sundhedsmæssige årsager eller ej," siger Xiao Gu.
Ifølge folkene er fra Havard Universitet, er type 2-diabetes en udbredt sygdom med mere end 462 millioner tilfælde verden over.
Et tal, som ser fortsat stiger voldsomt.
"Forebyggelse af diabetes er vigtig, fordi sygdommen i sig selv er en alvorlig byrde, men samtidig også stor risikofaktor for hjertekar-og-nyresygdomme, kræft og demens," uddyber Xiao Gu.
Derudover har tidligere studier vist, at en daglig indtagelse af mere end 50 gram forarbejdet kød kan øge risikoen for tyktarmskræft og kræft i bugspytkirtlen med 20 procent. For hjertekarsygdomme og diabetes er risikoen forøget med 25-30 procent.
De tidligere studier visere videre en markant forøget risiko for både død af kræft og hjertesygdomme.