Skilsmissedramaet fortsætter: Janni og Karsten Ree politianmelder hinanden

Af: Lucas Andreas

|

23/08/2024

Nyheder
Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Kendisparret hælder endnu mere benzin på bålet.

Lige nu læser andre også

Forholdet mellem Janni og Karsten Ree har længe været et forhold, der har været fulgt tæt og elsket af danskerne.

Efter 11 års samliv og ni års ægteskab er dog kærligheden brast mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue.

Og det er på ingen måder et fredeligt brud mellem de to - tværtimod bliver der smækket med dørene.

Nu er det nemlig kommet frem, at de snart tidligere ægtefolk har politianmeldt hinanden.

Først kunne SE & HØR afsløre, at Karsten Ree havde politianmeldt Janni Ree for afpresning.

Det bekræftede Karsten Rees kommunikationsansvarlige, Sune Aagaard, der dog ikke ville uddybe de nærmere forhold.

"Jeg kan bekræfte, at Karsten har meldt hende til politiet for afpresning," sagde Sune Aagaard kortfattet.

Men det stopper ikke her.

Janni Ree har over for Ekstra Bladet nemlig afsløret, at hun også har valgt at politianmelde sin kommende eksmand.

Hun havde da heller ikke meget til overs for DBA-stifteren, da hun af bladet bliver spurgt ind til politianmeldelsen.

"Det er en stående joke, og jeg har også anmeldt ham til politiet," siger hun og fortsætter: 

"Ellers har jeg ingen kommentarer til det lige nu."

Hvad hun politianmelder Karsten for står derfor stadig hen i det uvisse, men sikkert er det, at skilsmissen har udviklet sig til et regulært drama.

Skilsmissen mellem parret blev offentlig kendt tidligere på ugen, og det har siden udviklet sig til en åben konflikt med beskyldninger fra begge sider.

Sådan mødtes de

Da Karsten og Janni mødtes tilbage i 2013 var de begge to optaget.

De havde set hinanden ved flere sammenkomster, og en dag blev Janni så ringet op af Karstens kammerat, Axel Juhl Jørgensen, der på vegne af DBA-milliardæren inviterede hende til Caribien.

"Jeg blev lidt stødt over det. Jeg var jo forlovet, så jeg takkede nej. Men Karsten er vedholdende, så han sagde: ’Du har en time til at tænke over det, for så ringer jeg dig op igen’. Men mit svar var stadig nej," har Janni tidligere udtalt til B.T.

Efter at Janni Ree takkede nej til tilbuddet, skulle man ikke tro, at der var mere at komme efter, men et par måneder efter mødtes Janni og Karsten igen til et større arrangement - og denne gang ankom de begge alene.

Janni Ree har førhen fortalt til Femina, at det var ved dette møde, at det endte med at gå galt:

"Vi hører Enrique Iglesias, kigger hinanden dybt i øjnene og får nogle sjusser. Karsten har også en kæreste, så det er lidt forbudt, men det ender med, at vi er sammen."

Den store ups'er fra de to kendisser endte med at blive starte på et 11 år langt kapitel, som nu er nået til vejs ende.

Efter et årti som ægtefæller ser det nu ud til, at striden mellem Janni og Karsten Ree ikke blot vil blive afgjort i familieretshuset, men også i retssalen, hvor anklager om både afpresning og andre alvorlige forhold skal behandles.

Anbefalet til dig