Skilsmissedramaet tager uventet drejning: Janni Ree afslører chokerende opdagelse

Nyheder
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Skilsmissedramaet fortsætter.

Lige nu læser andre også

Det er ikke ligefrem gået stille for sig, siden det kom frem, at Janni og Karsten Ree skulle skilles.

De to parter har politianmeldt hinanden for forskellige ting, og nu har en ny - og ganske voldsom - anklage set dagens lys.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

Sagen er den, at Janni har udvidet sin anmeldelse af Karsten, som nu ikke kun handler om vold, men også om en overtrædelse af våbenloven.

Anklagen baserer sig på billeder, som angiveligt viser et jagtgevær og ammunition frit tilgængeligt på en seng. Ifølge våbenlovgivningen skal våben opbevares i et aflåst våbenskab, og ifølge Janni var det ikke tilfældet i parrets hjem.

'Truende adfærd'

Janni forklarer, at hun opdagede ammunition under hovedpuden i slutningen af ægteskabet, og at hun følte sig truet af det:

"Jeg føler, at det var en truende adfærd. Det var et tilfælde, at jeg opdagede patronerne under hovedpuden. Det skete den sidste tid i vores ægteskab, mens skilsmissen hang i luften, og jeg ved jo i teorien ikke, hvor længe de har ligget der. Derfor føler jeg, at det var truende adfærd," siger hun.

Karsten Rees familie har ifølge deres kommunikationschef, Sune Aagaard, ikke modtaget noget om udvidelsen af anmeldelsen og har valgt ikke at kommentere yderligere på sagen.

Så mange penge står Janni til at få

Et hyppigt stillet spørgsmål i forbindelse med skilsmissen er: Hvor mange penge står Janni til at få?

Ekstra Bladet har tidligere talt med skilsmisseadvokat, Ulrik Grønborg, som forklarede, at Jannis nye kæreste kan ende med at koste hende dyrt:

"Nye samlivsforhold får altid konsekvenser for et ægtefællebidrag, og det er ligegyldigt, om den nye er fattig eller rig, om han forsørger hende eller ikke," sagde skilsmisseadvokaten og fortsatte:

"Det er velkendt, at man har fået tildelt et ægtefællebidrag, men når et nyt forhold bliver dokumenteret, så nedsættes beløbet til nul kroner."

Dermed ser det ud til, at Janni ikke får en rød reje med fra skilsmissen, da hun tilsyneladende ikke får tildelt et ægtefællebidrag, som typisk ligger mellem 5.000 og 25.000 kroner.

Anbefalet til dig