Som de fleste ved, er Janni og Karsten Ree er gået fra hinanden.
Siden nyheden om deres skilsmisse kom frem, har offentligheden fulgt striden tæt.
Selvom det hele tiden har været planen, at Janni ikke skulle have noget af Karstens formue, har DBA-milliardæren tidligere udtalt, at "han nok skulle sørge for, at hun kom godt videre, hvis de en dag blev skilt."
Ekspertens bud
Ekstra Bladet har tidligere talt med skilsmisseadvokat, Ulrik Grønborg, som forklarede, at Jannis nye kæreste, Jeppe Stokholm, kunne ende med at koste hende dyrt:
"Nye samlivsforhold får altid konsekvenser for et ægtefællebidrag, og det er ligegyldigt, om den nye er fattig eller rig, om han forsørger hende eller ikke," sagde skilsmisseadvokaten og fortsatte:
"Det er velkendt, at man har fået tildelt et ægtefællebidrag, men når et nyt forhold bliver dokumenteret, så nedsættes beløbet til nul kroner."
Dermed ser det ud til, at Janni ikke får en rød reje med fra skilsmissen, da hun tilsyneladende ikke får tildelt et ægtefællebidrag, som typisk ligger mellem 5.000 og 25.000 kroner.
Afgørelsen
Nu er der sat tal på, hvor mange penge Janni får med fra bruddet.
SE og HØR afslører nemlig, at Familieretshuset har besluttet, at hun får 0 kroner med sig videre.
Det fortæller Ree-familiens kommunikationsansvarlige, Sune Aagaard: "Afgørelsen er gået Karstens vej, hvilket betyder, at Janni ikke skal have nogle penge," lyder meldingen.
Janni har valgt at anke dommen.