Skræmmende nyt for Jonas Vingegaard

Af: Kasper Rud

|

17/09/2024

Nyheder
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Konkurrencen forventes at blive mere intens

Lige nu læser andre også

Tadej Pogacar har imponeret verden med sine præstationer på cyklen, men ifølge hans holdchef i UAE, Mauro Gianetti, er den slovenske stjerne endnu ikke på sit højeste niveau.

Gianetti ser stadig et stort potentiale i Pogacar, selvom han allerede har markeret sig som en af sportens absolutte frontfigurer.

Det skriver TV 2.

"Han er stadigvæk meget ung. Han er 26, og vi ved, at cykelryttere kan blive bedre rent fysisk, indtil de fylder 30," siger Gianetti i et interview med WielerFlits. Gianetti fremhæver også den øgede konkurrence, Pogacar står overfor, med navne som Remco Evenepoel og andre unge stjerner, der konstant udfordrer ham.

Trods det skarpe konkurrencefelt har Pogacar haft en sæson, der kan betegnes som ekstraordinær. Hans triumfer i store løb som Liège-Bastogne-Liège, Giro d'Italia og ikke mindst Tour de France vidner om en atlet på toppen af sin karriere. I Touren lykkedes det ham at overtage Jonas Vingegaards trone, efter danskeren havde slået Pogacar to år i træk.

"Det er en fantastisk sæson. Det er svært for os at forstå, hvad han har opnået, fordi det ikke er set før," udtaler Gianetti om sin stjernes præstationer.

Senest vandt Pogacar i Canada den 15. september, og inden længe kan han meget vel udvide sit imponerende CV, som allerede rummer 85 sejre.

Næste store mål er verdensmesterskaberne i linjeløb den 29. september, hvor Pogacar anses som favorit. Selvom han endnu ikke har båret den prestigefyldte verdensmestertrikot, vil mange sætte deres penge på, at det snart ændrer sig.

Anbefalet til dig