I snart to årtier har vi hørt om vigtigheden af at skifte passwords, gemme vores PIN-koder, ikke at affotografere fortrolige koder til banken eller myndigheder og i det hele taget være ansvarlige i vores digitale adfærd.
Ikke desto mindre stiger risikoen for at blive udsat for cyberkriminalitet, identitetstyveri, digitale krænkelser, kreditkortmisbrug og anden digital svindel støt i takt med vores øgede digitale færden.
Tallene taler deres eget sprog. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Hver dag får 211 danskere misbrugt deres kreditkort online. Tre gange i timen tikker en anmeldelse om cyberkriminalitet ind hos politiet. De seneste tre år har flere end 450-000 danskere været udsat for online kriminalitet. Og alene blandt Alm. Brand Groups kunder fortæller hver fjerde i en undersøgelse, at de har oplevet at få deres kreditkortoplysninger eller e-mails misbrugt.
Derfor lancerer Alm. Brand Group nu en af markedets mest omfattende cyber-dækninger til privatkunder, Cyberforsikring, som alle kunder med en indboforsikring i enten Codan eller Alm. Brand er dækket af uden ekstra omkostninger.
”Det kan virke uoverskueligt, hvad man skal gøre, hvis man pludselig ser ens profilbillede blive brugt på en falsk facebookprofil, eller der florerer kompromitterende billedmateriale af en selv eller ens børn på de sociale medier. Her har vi en hotline, der tager over og hjælper med det praktiske med at få det fjernet, ligesom det også er muligt at få gode forebyggelsesråd, hvis du er i tvivl om noget,” fortæller Hjalte Laursen, privatdirektør i Alm. Brand Group.
Cyberforsikringen er første fælles tilbud til kunder i både Alm. Brand og Codan, siden de to selskaber blev slået sammen i foråret.
Cyberforsikring omfatter bl.a. også en Cyberalarm, som afsøger dine registrerede data både på det åbne internet og det såkaldte Deep Web og Dark Web, og advarer dig, hvis dine data bliver fundet. Forsikringen omfatter også psykologhjælp og geneudbetalinger ved ID-tyveri eller -misbrug.
Gode råd
1. Skift dine adgangskoder
Det er vigtigt, at du skifter dine adgangskoder til de konti, som hackeren har ønsket adgang til. Har du brugt den samme adgangskode flere steder, skal du også skifte dem.
2. Hold øje med dine konti
Uanset om det er din mail, bank eller Google-konto, som er blevet hacket, er det vigtigt, at du holder nøje øje med dine konti efterfølgende. Det gælder også de konti, som ikke er blevet hacket.
3. Kontakt din bank og folk du kender
Ligger dine betalingsoplysninger tilgængeligt, skal du kontakte din bank og gøre dem opmærksom på, at du er blevet hacket. Det er også en god ide at få andre folk til holde øje med din aktivitet på nettet det næste stykke tid. Der kan nemlig være bemærkelsesværdige afvigelser.