De fleste danskere kender Jussi Adler-Olsen og hans bøger om Afdeling Q, med Carl Mørck, Assad og Rose. De første fire film ‘Kvinden i buret’, ‘Fasandræberne’, ‘Flaskepost fra P’, ‘Journal 64’ har allerede filmatiseret og har indtaget de danske biografer med storm.
Det er ikke kun danskere som er fan af Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q. Der er solgt over 26 millioner eksemplarer af bøgerne solgt til fans verden over, i serien som lige nu indeholde otte bøger og som er planlagt til at ende med 10 bøger i alt, det skriver Se og Hør.
Nu er Jussi Adler-Olsen blevet kontaktet af selveste Sony, der samarbejder med det kæmpestore produktionsselskab Left Bank, der bl.a. står bag den populære Netflix-serie ‘The Crown’.
Kommer til at løbe over 10 år
Jussi fortæller at det har taget tid at finde det helt rigtige match og at han blev kontaktet af manuskriptforfatteren Scott Frank, som fortalte ham at han havde forelsket sig i Jussis univers. Hvilket smigrede den populære danske forfatter, som selv er stor fan af Scott Frank.
Jussi Adler-Olsen fortæller at det er Scott Frank som har sørget for at få aftalen i hus, og at tiden må vise hvilken platform serien ender på.
Men det bliver til en serie understreger han og fortæller samtidig at alt er skrevet under og indtil videre er planen at én bog er én sæson - og at serien formentlig kommer til at foregå i Boston.
Afdeling Q's skaber har da også en tanke om hvem han synes kunne være god i seriens hovedrolle som Carl Mørck. Han har dog intet ønske om at have medbestemmelse på, hvilke skuespillere der bliver castet til den internationale serie.
“Viggo Mortensen ville være god som Carl Mørck- Ham kan jeg ovenikøbet tale med,” siger Jussi til Se og Hør.
Det vides dog ikke endnu hvornår de mange millioner fans kan se Afdeling Q serien på amerikansk.
Jussi Adler-Olsen fortæller at der blev skrevet kontrakt i efteråret, men at det tager lang tid at komme igang. Blandt andet fordi det tager sin tid at finde de rette skuespillere, som kan dedikere sig til noget som løber over 10 sæsoner - og dermed omkring 10 år.