Det er vigtigt, at fersk fisk bliver opbevaret korrekt. Bliver det ikke det, kan man ikke altid undgå sygdomsfremkaldende bakterier. For at kunne undgå dette, skal man sørge for, at fersk fisk altid bliver opbevaret ved maksimalt to grader.
Det tyder på, at de har glemt, at det er tilfældet hos Coop 365 Discount på Mozarts Plads i København SV. Her fandt Fødevarestyrelsen nemlig fersk fisk, der blev målt til at have temperaturer, der var langt over det tilladte.
Dette viste sig at være tilfældet, da kontrollanter fra Fødevarestyrelsen lagde vejen forbi butikken på Mozarts Plads til et kontrolbesøg den 1. juni. Det skriver B.T.
Der blev gjort flere fund, som ikke burde have været gjort. Blandt andet blev der i flere pakker fersk torsk målet temperaturer, der var alt for høje. I flere tilfælde blev temperaturen målt til 10,3 grader.
Det var ikke blot fersk torsk, der viste sig at være et problem. Det var også tilfældet for flere pakker med fiskefars med laks og mørksej, som lå i køledisken. Disse blev målt til at have temperaturer på op til 9,1 grader.
Ydermere blev der målt en kernetemperatur på 13,6 grader i portioner med rå laks. Selve lufttemperaturen omkring fisken blev mål til at være 9,5 grader, hvilket også er alt for højt.
På grund af disse målinger, blev butikken af de fremmødte kontrollanter fra Fødevarestyrelsen bedt om med det samme at kassere al fisken.
"Det forstår jeg virkelig ikke, jeg har lavet kontrolmåling på fisken i morges," lød det ifølge B.T. fra en repræsentant for butikken.
Denne forklaring var dog ikke nok til at undgå straf fra Fødevarestyrelsen. I stedet blev forretningen tildelt en sur smiley og en bøde på 15.000 kroner.