Modregning i overskydende skat og lønindholdelse. Det er nogle af de mest effektive midler, når Gældsstyrelsen inddriver danskernes gæld til det offentlige. I 2020 resulterede det i et rekordhøjt inddrivelsesprovenu på ca. 10, 4 mia. kroner, viser analysen Danskernes gæld.
Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.
Årsagen til at der for alvor er kommet fart på inddrivelsen af danskernes gæld til det offentlige er bl.a., at Gældsstyrelsen med det nye inddrivelsessysem, PSRM, har fået nye effektive redskaber.
”Genopretningen af gældsinddrivelsen er kompliceret – og langt mere omfattende end nogen havde forestillet sig, da vi gik i gang med opgaven. Derfor er det meget tilfredsstillende, at skatteforvaltningens nye inddrivelsesystem nu er i drift og viser gode resultater. I regeringens eftersyn af de kritiske IT-projekter fra 2019 satte vi som mål, at hovedparten af de offentlige kreditorer skulle være tilsluttet ved udgangen af 2021. Det mål er opfyldt” siger skatteminister Morten Bødskov.
Disse initiativer bliver taget i brug
Gældsstyrelsen kan nu både trække skyldnere i løn, tilbageholde overskydende skat, som ellers var kommet til udbetaling ved årsopgørelsen eller inddrage penge på skyldneres bankkonti. Styrelsen kan også tage sikkerhed i for eksempel fast ejendom eller biler, og hvis skyldneren ikke afdrager på sin gæld, kan Gældsstyrelsen sælge værdierne på tvangsauktion og bruge pengene til at afdrage på gælden.
”Skylder man penge til det offentlige, så skal man naturligvis betale dem. Derfor vil jeg snarest invitere partierne til forhandlinger om nye tiltag til at styrke gældsinddrivelsen med afsæt i de udfordringer, som analysen identificerer. Det er regeringens ambition at lave en bred politisk aftale, der skal bidrage med at styrke gældsinddrivelsen nu og på sigt”, siger Morten Bødskov.
Læs også
Danskernes gæld er en årlig afrapportering fra Gældsstyrelsen og på trods af det rekordhøje inddrivelsesprovenu for 2020, så viser analysen også, at den samlede gæld til det offentlige fortsat stiger, så den med udgangen af 2020 var på ca. 135 mia. kroner.
Udviklingen skyldes i høj grad, at både borgere og virksomheder stifter ny gæld, og at den eksisterende gæld vokser på grund af rentetilskrivning. Derfor er der brug for at ændre nogle af de rammer, som gældsinddrivelsen i dag er underlagt, hvis udviklingen skal vendes, vurderer skatteministeren.
I analysen Danskernes gæld præsenteres en række nøgletal om borgere og virksomheders gæld til det offentlige. Analysen sætter samtidig særskilt fokus på mønstre i danskernes gæld til det offentlige samt Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive gælden.
