Slår alarm: Advarer mod falsk betjent

Nyheder
Foto: Shutterstock
Politet slår alarm efter danskere i hele landet, er blevet kontaktet.

Lige nu læser andre også

En svindler udgiver sig lige nu for at være fra Midt- og Vestjyllands Politi. Han ringer til folk over hele landet – typisk sent om aftenen.

Det fortæller netop Midt- og Vestjyllands Politi, der fredag har offentliggjort en advarsel på svindleren. Det sker, fordi politiet fik opkald fra alle dele af landet, efter svindleren havde misbrugt politiets identitet. 

Sådan fortæller politiet i advarslen. 

"Det er ikke så tit, folk, der bor i andre dele af Danmark, ringer til Midt- og Vestjyllands Politi. Men de seneste uger har der været en hel del," skriver Midt- og Vestjyllands Politi, inden de tilføjer: 

"En svindler ringer nemlig rundt til borgere i hele landet og udgiver sig for at være fra Midt- og Vestjyllands Politi."

Det er dog ikke kun en løgn, der kommer ud af svindlerens mund. Flere af de potentielle ofre har fortalt, at det nummer - som svindleren ringer fra - også ser ganske autentisk ud. 

"Nogle af dem, der har haft svindleren i røret, fortæller også, at det ser ud som om, svindleren ringer fra nummeret 9610 1448 – et nummer, der rent faktisk hører til hos politiet i det midt- og vestjyske."

Sådan forgår det

Det fortælles i advaslen, at svindleren ofte benytter den samme eller så godt som samme fremgangsmåde.  

"Manden ringer typisk sent om aftenen og kan for eksempel finde på at sige, at en svindler har optaget lån i dit navn, og at han har brug for dit CPR-nummer, kontonummer og NemID for at stoppe svindelen."

"Men her bør alarmklokkerne ringe," lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi

"Politiet og andre myndigheder kunne nemlig aldrig finde på at ringe og bede om dine NemID-oplysninger."

Er man i tvivl om, hvorvidt det virkelig ér politiet, man har i røret, opfordrer Midt- og Vestjyllands Politi til, at man får den pågældendes navn, lægger på og derefter ringer op via 114, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. 

Anbefalet til dig