Slik solgt i Danmark tilbagekaldes: Spis det ikke

10/03/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock.com
Gør dig selv en tjeneste og tag et kig i slikskålen i aften, Fødevarestyrelsen har nemlig lavet en tilbagekaldelse.

Mest læste i dag

Hvis du har købt fredagsslik, er det ikke sikkert, at det er en god idé, at det stilles frem på sofabordet i aften.

Det er det i hvert fald ikke, hvis det er slikket 'ABC Jelly Fruity', du har købt, da det nu bliver tilbagekaldt.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Og det er ikke helt uden grund, at man har været nødt til at tilbagekalde slikket. Det skyldes nemlig, at det har et indhold af de to tilsætningsstoffer E410 og E407.

Disse to tilsætningsstoffer gør, at slikket, der sælges i både poser og små spande, vil kunne svulme op i svælget. Hvis det bliver indtaget af små børn, vil det derfor udgøre en fare for kvælning.

Konkret er der tale om disse produkter:

  • ABC Jelly Straws, Assorted (sælges både i poser og i små spande)

  • Nettovægt: 260g

  • Bedst før-datoer: Alle datoer

  • ABC Jelly Fruity, Assorted

  • Nettovægt: 240g

  • Bedst før-datoer: Alle datoer

Ifølge Fødevarestyrelsen er slikket blevet spist i en række specialbutikker i hele landet. Det omfatter blandt andet følgende:

På Sjælland:

  • KFT 1 ApS, Flæsketorvet 3, 1711 København K

  • Vietnam Supermarked, Frankrigsgade 14, 2300 København S

  • Wanlong Asian Market, Ørestads Boulevard 61C, 2300 København S (også solgt i deres webshop)

​I Jylland:

  • Thong Asia Food & Take Away, Nørregade 31B, 7800 Skive

  • Jin-Mart Asian Market APS, Viby Torv 8, 8260 Viby J

Det fremgår af pressemeddelelsen, at listen af steder, hvor slikket er blevet solgt, vil blive opdateret løbende, hvis de skulle komme i besiddelse af information om, at der er flere danske butikker, der har solgt de to produkter.

Anbefalet til dig