Slip for regningen: Tusindvis kan spare penge

Nyheder
Nu kan børneforældre i Gladsaxe melde deres børn midlertidigt ud af kommunens institutioner. Foto: Shutterstock.com
Nu er der penge at spare, hvis man er så heldig at bo i Gladsaxe Kommune.

Lige nu læser andre også

Mandag aften besluttede økonomiudvalget i Gladsaxe Kommune på et ekstraordinært møde, at forældre i kommunen nu skal have mulighed for at melde deres børn midlertidigt ud af dagtilbud og SFO under coronakrisen.

Det skriver TV2 Lorry. 

Det kommer i praksis til at betyde, at forælder - som vælger at hjemmepasse deres børn - slipper for at skulle til lommerne og betale for institutionspladsen. I første omgang løber den i tre måneder. Her kan man - indenfor de sædvanlige regler om varsel - melde sit barn ud af institutionen for en periode, men samtidig være garanteret en plads samme sted, når børnene vender tilbage til hverdagen. 

Kan afhjælpe personalemangel

Borgmesteren håber, at beslutningen kan hjælpe forældre med nemmere at få den nye hverdag til at gå op. 

"Vi håber, det kan give nogle forældre mulighed for at holde deres børn hjemme. Så har de i hvert fald ikke udgiften til dagtilbud eller SFO. Det kan løse den udfordring, der er med tilstrækkelig personale ude i institutionerne. Hvis bare fem-ti procent benytter sig af det her, så vil det hjælpe os meget," fortæller Trine Græse, der er borgmester i Gladsaxe Kommune, til TV2 Lorry.  

Hvor stor en indtægt, som kommunen vil gå glip af som følge af tiltaget vides endnu ikke. 

Hvad synes du? Burde andre kommuner gøre det samme? Deltag i debatten på vores Facebook-side

 

Anbefalet til dig